- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
94

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amsterdam - De fine Grachter. De nye Kvarterer.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til Dels meget rige. De holdes saa godt som alle paa Benene
ved velhavende Borgeres frivillige Støtte. Man trækker i
Holland langt mindre Veksler paa Staten end i andre Lande og
langt større paa det private Initiativ. Helt mærkeligt lyder
det, at den kongelige Søfartsskole i Leiden, der uddanner
unge Mennesker til Brug for Flaaden, bæres af Borgernes
Midler.

De veldædige Stiftelser ere af alle mulige Slags. Der er Huse
for gamle og svage, for stumme og blinde (Blindeinstituterne
nyde stort Ry), for fattige og aandssvage, for Enker og
fader-løse. En særegen Rolle spille de sidste, de weesen, der ret
egentlig ere Samfundets Kælebørn. Man maa sige, at det
offentlige sørger for dem i en stor Stil, der bliver i
Virkeligheden gjort langt mere for deres Opfostring og Oplærelse,
end de fleste Forældre ere i Stand til at gøre for deres egne
Børn. Det er en smuk Tanke, at Samfundet ikke vil lade
disse stakkels Børn undgælde for et Forhold, som de selv ere
uden Skyld i. En rig Borger Haasje Klaas skænkede i sin
Tid syv Huse i Kalverstraat til Underholdning for
forældreløse. Disse Ejendomme ere med opgaaende Konjunkturer
stegne i Værdi, og Orfanatet er vokset til en hovedrig
Institution, der ejer hundrede Huse i Byen og Forstæderne og
desuden store Besiddelser i Jordegods. Diakonie Weeshuis,
der ligger ved Amstelen, tæller alene 1000—1200 Børn. Om
Søndagen ser man disse Børn i smaa Flokke færdes omkring
paa Byens Gader, navnlig paa Kalverstraat, hvor de altid
vække en vis Opsigt ved deres afstikkende Dragter. Drengene
fra Borger-’Waisenhuset bære Dragter af sort og rødt (Byens
Farver). De unge Piger fra det katholske Waisenhus bære
en sort Dragt med hvidt Tørklæde om Halsen, og et
ejendommeligt hvidt om en Bispehue mindende Opsæt paa
Hovedet. Hos de førstnævnte Waisenhusbørn er Dragten midtdelt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free