Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen af Frederik van Eeden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lad mig da knæle ved din Fod i Sandet,
begrædende din Lod, og, mens jeg stirrer
ind i dit Ansigt, sige, hvo du er.
At se ind i dit Ansigt, er at gaa
ind i et stort og sagnrigt Paradis
uden Begyndelse og uden Ende.
Dér slukkes hver en Tanke, hver Erindring
om det, der var, og del, der end skal komme
Blomster er for min Fod, og Bjerge staa
blaat under Himlens blaa og lukke for
den Verden, jeg har kendt — ej længere
gaa mine Tanker nu, end hvor Du træder,
end hvor velsignende din Nærhed aander,
saa langt som Lyset af dit Ansigt falder
— din Fod bevæger sig i samme Lyskreds.
Andægtig ser jeg, mine Øjne er
fasttryllede af Dig. Bevæg ej nu
de fine, hvide Hænder; ti mit Hoved
mit Hjærte, mine Hænder ere knyttet
til dem ved skjulte, smertelige Traade.
Timerne gaa, og jeg forstaar det ikke,
der er ej Tid, ej ordnet Tanke mer,
ej Viden og Erindring i mit Hoved,
imens jeg stirrer paa Dig. Hvad jeg var
og er, hvad jeg har gjort, hvad jeg skal blive,
er alt henvejret som en Sky af Taage
for Glansen af dit Komme. Som Guds Sol
i Dødens Skyggeland dit Ansigt kom,
det triste Folk i denne mørke Sjæl
har aldrig vidst, hvad Sollys er til nu,
nu fjæler det sig bort i lydløs Undren,
saa længe som dit rene Lys opfylder
det dunkle Rum, hvor Dagen aldrig kom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
