Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen af Frederik van Eeden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fordi Du lever i et andet Lys
end alle Ting omkring Dig; om dit Selv
bevæger sig en gyldenagtig Glans,
der skær’ i mine Øjne, skarpt som Sne
paa Gaden, set ved Aften fuldt belyst.
Jeg drømte, Livet var en mægtig Skov,
Fuglene tav og Bladene hang stille,
Bækkenes Lob var stanset, ingen Vind
bevæged’ Grenene og Græssets Straa.
Der laa jeg ensom mellem tavse Blade.
Det var en bange Drøm, fordi de Ting
jeg ellers vidste skonne, stod saa fremmed,
som Skønhedsgenfærd set i Skumringslys.
Da saa jeg dale i en Gloriekrans
af rundet blaat og Guld en snehvid Due.
Med den udstraaled Solen over alt
og Vinden rejste sig og Bækken sang,
saa at de ensomtskønne, døde Ting
aandede op i fuldt og livsvarmt Lys
til Sammenleven i det højest-skønne.
Du, elskte, er det hvide Samlingspunkt
i min Tilværelse, i Dig forenes
de spredte Straaler i mit mørke Liv.
Du, kære, er mit rige Agerland,
hvorover hvælver sig Guds Purpurhimmel.
Højt vokser der det herliggyldne Korn
af herliggyldne Ord fra dine Læber.
Der funkle Blomsterstjerner dunkelblaa,
blaa Funker af Guds hellige Kærlighed,
og stille vandrer jeg den snævre Sti,
Sol i mit Hjærte, Vinger ved min Fod,
Aksene vugge sig ined kælne Slag
mod mine viede og glade Hænder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
