Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvoriblandt enkelte smukke Billeder; men Udvalget er noget
tilfældigt og alt andet end repræsentativt, og Israels f. Eks.
vilde være ilde faren, om man vilde bedømme ham efter,
hvad man finder i Rigsmusæet. I enkelte mindre Musæer
(i Rotterdam og Dordrecht f. Eks.) finder man nogle særdeles
smukke Billeder af nyere Malere; men nyt og gammelt, godt
og daarligt er saaledes blandet, at man maa se nøje til, hvis
man derigennem skal faa det rette Indtryk af
Kunstudviklingen i dette Land. De fleste af de fremragende Maleres
Billeder spredes omkring i Udlandet til Gallerier og
Prival-mænds Samlinger, hvor de opnaa langt højere Priser end i
Landet selv. En engelsk Rigmand Mr. Staates Forbes har
anlagt en hel Samling af moderne hollandske Billeder, og
nogle af de fremragende Malere vil man bedre kunne studere
hos ham end i Holland selv. Andre Malere have slaaet sig
ned i England og regnes halvt om halvt for engelske. Dette
gælder i al Fald den ene af Brødrene Maris og i langt fuldere
Maal den bekendte Alma Tadema, der er født i Friesland og
har uddannet sig i Mesdaghs Atelier.
Saa meget bliver man snart klog paa, at de nye
Hollændere have lært af Franskmændene. De have tilegnet sig
meget af deres Virkelighedssans og Bravur. Ejendommelig
for dem er deres Kærlighed til de fine, graa Farvetoner, for
dæmpede Farver i det hele, deres Smag for Luft- og
Landskabsmaleriet. De ere grundige, alvorlige, lidt mørke. Farven
behandle de med stor Finhed og Natursandhed. Om end
ikke Genrebilledet, navnlig ikke i Jan Steen og Brouwers
Aand, spiller saa stor en Rolle hos dem som hos de ganlle
Nederlændere, saa føler man dog Stammeslægtskabet. Men det
er mærkeligt nok, hvordan Paavirkningen fra dem ligesom ad
en mer end hundredaarig Omvej er kommet tilbage til dem
efter først frugtbargørende at have paavirket Udlandets Kunst
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
