Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Stedet for den offenliggjordes der allerede næste Morgen et
Manifest, der var forfattet af Pobedonostsev!
Aleksander 111. underrettede sine Undersaatter øm, at
han var „kaldet til at vaage over Selvherskermagten og at
forsvare den mod ethvert Angreb, der maatte blive rettet
imod den."
Rusland vaagnede op.
Der begyndte en ny Æra, den nationale Æra. Rusland,
som var bleven mættet med, hvad Udlandet havde sendt ind
over dets Grænser, og som følte sig stærk ved sine Traditioner
og ved det Maal af Frihed, Aleksander 11. havde tilstaaet del,
beredte sig nu til at blive sig selv igen.
De tre Mænd, der havde været Hovedmænelene i det mis
lykkede Forsøg paa at indføre den parlamentariske Regerings
form i Rusland, Loris Mélikov, Miljutin og Abaså, indsaa, at
deres Plads ikke var i Nærheden af en Suveræn, som kun
vilde lade sig lede af velforstaaet Interesse for sit Folks Vel.
De ansøgte øjeblikkelig Kejseren om at bevilge dem deres
Afsked.
Loris Mélikov faldt uden at have det ringeste Haab om
nogensinde at kunne rejse sig igen. Miljutin og Abaså, der
kun havde ladet sig henrive af Regeringens første Mand, ved
blev at indtage høje Stillinger, idet de nemlig blev udnævnte
til Medlemmer af Statsraadet, og Miljutin fik desuden det
officielle Hverv at skrive Aleksander ll.s Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
