Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
har ført sine Ørne til Sevastopol for senere at ucllevere dem til
Tyskerne ved Sedan . . .
Som allerede nævnt har man indvendt mod den fransk
russiske Alliance, at de to Lande har forskellig Religion;
denne Indvending er dog uelen al Betydning, thi i Rusland er
Religionen underordnet Politiken, medens den i Frankrig staar
helt uden for Politiken.
Indvenclingen mod de to Landes forskellige Regeringsform
vejer heller ikke tungt i Vægtskaalen, thi det er kun tilsyne
ladende, at de er saa forskellige. I Virkeligheden har de
begge deres Udspring fra selve Folket: den russiske Selv
herskermagt er Udtrykket for Folkets Vilje, den nødvendige
Følge af dets historiske Udvikling, og denne Regeringsform
fremkalder hos os ganske den samme Begejstring*), ganske
den samme Beredvillighed til at bringe de største Ofre, som
vi ser Republiken i Stand til i Frankrig.
Der kan kort sagt slet ikke tænkes nogen Rivning mulig
mellem Rusland og Frankrig, medens de har Foreningspunkter
nok. De er begge i lige Grad besjælede af ædle Følelser, og
de skønneste Strænge klinger i Franskmændenes og Russernes
Hjærter, nåar Fædrelandets dyrebare Navn bliver nævnet.
Deres økonomiske Interesser er ikke modstrielende ; de maa
snarest siges at være solidariske. Baade Frankrig og Rus
land kan være sig selv nok; Frankrig kan i sine Kolonier
faa sin Industris Frembringelser afsat, og Ruslands Hundrede
Millioner Indbyggere kan let forbruge Landets egne Produkter.
Den Handel, der tinder Sted mellem dem, har ikke andet For
maal end at udvikle Ruslands Landbrug og Frankrigs Kunst
industri; der er en stadig Uclveksling mellem dem af Raa
stoffer og forarbejclede Varer, og denne Handel foregaar i Al
mindelighed, uden at man gør sig skyldig i graadig Spekula
tion, og uden at man beregner sig en altfor üblu Fordel.
Der er rigtig nok en himmelvid Forskel mellem denne
lojale Handelsomsætning og den, England overalt søger at
monopolisere til Skade for Alverdens Arbejelere.
*) Overs, mener, at han har haft Lejlighed til at iagttage, at Begej-
stringen dog ikke er fuldt saa overstrømmende som fremstillet af
Forf. — i ethvert Tilfælde ikke blandt de intelligente Klasser af Be-
folkningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
