Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
menter . . . Paa et Kort, der er vedlagt Overenskomsten, er
de nye Grænser nøjagtigt afsatte."
Tyskland ansaa det ikke for nødvendigt at afslutte en
Overenskomst med Luksemborg, skønt det ikke havde kunnet
undgaas, at dette lille Lands Neutralitet blev krænket; men
man var ganske sikker paa, at det aldrig et Øjeblik vilde
tænke paa at modsætte sig den tyske Generalstabs Fordringer.
løvrigt underholder den regerende Storhertug personlige For
bindelser med Kejser Vilhelm, og i Nødsfald vilde en Samtale
mellem de to Fyrster sikkert let have klaret enhver Vanskelig
hed, der maatte være opstaaet.
Men det vigtigste af alt var dog at sikre sig Englands
Medvirkning eller dog dets velvillige Neutralitet.
Da Kongen af Belgien selv havde bundet sig paa Hænder
og Fødder overfor Tyskland, var han naturligvis nærmest til
at aabne Underhandlinger med England angaaende dette
Spørgsmaal. Han begav sig da ogsaa over paa den anden
Side af Kanalen og gjorde Dronning Viktorias Ministre be
kendte med den Overenskomst, han havde afsluttet med Tysk
land; samtidigt gjorde han de indledende Skridt til Kejser
Vilhelms Besøg i England.
Man vil erindre, at Møclet mellem Vilhelm 11. og Dron
ningen kom i Stand, og man véd, at den tyske Kejser ikke
havde nogen Vanskelighed ved at opnaa Lord Salisburys
stiltiende Goclkendelse af Tripelalliancens Planer; derimod er
det vistnok ukendt for de fleste, at England lovede mer, end
man bad det om. Det lovede nemlig at faa Sultanen til at
slutte sig til den vidtforgrenede Sammensværgelse, dog kun
paa den Betingelse, at Tripelalliancen vilde garantere det
uforstyrret Besiddelse af Ægypten.
Dets Ambassadør i Konstantinopel, Sir William White,
blev iristrueret om sammen med Tysklands, Østrigs og Italiens
Repræsentanter at indvirke paa Sultanen og ved Løfter eller
Trusler at faa ham til at opgive sin reserverede Holdning.
Sir William tog straks fat paa at løse sin Opgave, og
Sultanen, der tilbragte sin Tid paa den behageligste Maade i
sit Palæ, fik pludselig at vide, at Freden i Europa var truet,
at Krigen stod lige for Døren, og at det var enhver Stats
Pligt ufortøvet at tænke paa sit Forsvar. Tyrkiet kunde dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
