Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar jeg mindes det indtryk Kielland
gjorde ved sin første fremtræden—jeg
tænker nærmest paa Novelletter og Garman
& Worse, saa samler det sig bedst i ordet:
blændende;han var uimotstaaelig;han kom
ind som noget ganske nyt,—noget som
vi herhjemme aldrig hadde set maken til.
Hvad var det nye?
Ingen vil paastaa at han var meget
dyptgripende eller gav overraskende indblik
i menneskelig sjæleliv, eller nye tanker at
gruble over, eller at hans bøker udmerket
sig ved særlig indtrængende skildring eller
holdt os i aandelos spænding ved merkelige
hændelser. Hvad var det da som blændet
os og gjorde ham saa uimotstaaelig?—Det
var sikkert først og fremst tonen,—det nye
foredrag.
Vi hadde dengang—omkr. 1880—en stor
tid i vor litteratur, fremfor alt hadde vi de
to store som vi var oprigtig stolte av; de
hadde, ubetinget og uimotsagt, for vort
land erobret hegemoniet i nordisk aandsliv,
de hadde skaffet os opreisning for den
ydmygende avhængighet av dansk kultur som
vi hadde levet i gjennem mange
menneskealdre, deres verker var det—naar det
kom til stykket—som skjænket os det so-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
