- Project Runeberg -  Alexander L. Kielland og hans samtid /
46

(1922) [MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vil ikke røre din mad, ikke sove i sengene;
men uden at se sig om, vil han klatre fra
fjeld til fjeld, indtil han langt—langt ude
skimter noget blaat, han kj ender. Da gaar
hans hjerte op; han stirrer mod den lille
blaa stribe, som glitrer derude, indtil det
begynder at glitre blaat altsammen; men
han siger ingenting.»

For Kielland var Jæderen selve naturen;
denne himmel, dette hav, sanden,
lyngmarkene indover—det var den egentlige
natur; hvad der ellers kunde findes i
verden, regnet han ikke med, eller der var
ialfald ikke tale om at det kunde maale sig.

Han var engang oppe i Bergen paa besøk;
vi fik fat i en vogn og kjørte utenfor byen
—op til Fantoft, et av de skjønneste
punkter i Bergens omegn. Det var en deilig
dag, og vi var betat; vi skjelet hen paa
Kielland for at kike efter virkningen. Han stod
der og sa ikke et ord, fremmed, likegyldig,
næsten irriteret. «Er det ikke vakkert?»
spurte en. «Vakkert? Neimen er det ikke
vakkert, nei, noget tøv er det, uten
begyndelse og uten ende, uten mening og
sammenhæng, her findes jo ikke en linje som
ikke blir knækket, med det samme den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:59:54 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/alkielland/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free