Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighet var da Bjørnsons skjønne sang til
Griegs toner blev sunget av studenterne:
Lyt nu du, ludende sanger!
Tonerne strømmer tilbage:
Varmt om dit sind
ungdommens glade falanger
under dit vindu dem jage
jublende ind.
Hjerternes gjenlyd sig gynger
høit i det blaa,
i det solsitrende blaa,
hvori din sølvrene tone den slynger.
«Welhaven sat under sangen og saa ned»,
heter det, «og rettet av og til sine deilige,
talende øine op. Han sat der blek i den
klare høstluft, aandiggjort som
erindringen selv. Dypt bevæget takket han saa
fra sin stol. Derpaa hørte han en ny
fædrelandssang av Bjørnson, ogsaa med melodi
av Grieg—det var Fremad, fremad! fædres
høie hærtag var—saa reiste han sig, takket
og smilte, mens studenterne med blottede
hoder drog forbi.»
Det var et gripende møte mellem to
slegtled, mellem fortid og nutid,
stridsøksen var nedgravet, glemt var de kampe
hvor den sygnende digter engang hadde
git de skarpeste hug, og nu strømmet i de
skjønneste ord ungdommens hyldest ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
