Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sine aktionærer det størst mulige utbytte.
Kierkegaards had til statskirken er en
konsekvens av hele hans tænkning og er
tilstede paa mangfoldige steder i hans
skrifter, men stormangrepet, det
voldsomste og hensynsløseste, finder vi i Øieblikket
som utkom i form av flyveblade som
ustanselig hamret løs paa kirken, dens
falske princip, dens uundgaaelige
guds-bespottelighet, dens bedrøvelige mænd,—
med hadefuld lidenskap og knusende vid.
I det ældste av de fra Kielland
opbevarede breve—(til hans søster)* læser jeg:
«Du siger, tiden er rig, alt stort, intet
smaat—jeg siger tiden er fattig, alt smaat,
intet stort—det er: individet er væk,
masser, opinion, hære, presse — det er
stikordene: associationsidéen har seiret—ja
det ved guderne den har seiret og alle ere
vi blevne en stump af et—respektabelt hele,
men for hvis enkelte medlemmer vi
væmmes. I første del av Enten—Eller staar:
Lad andre klage over at tiden er ond, jeg
klager over, at den er ussel; thi den er uden
lidenskab. Menneskenes tanker ere tynde
og skrøbelige som kniplinger, de selv
ynkværdige som kniplingspiger.
* 1876, altsaa et par aar før han optraadte som forfatter.
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
