Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var den kritiske side avKierkegaards
tænkning som grep Kielland, — ikke den
positive; Kierkegaard angrep kirken, først
og fremst fordi den var ukristelig, fordi den
var en vanhelligelse av det ophøiede og
kristelige ideal han selv dyrket, en parodi
og bespottelse av Kristi sande lære. Men
for Kielland blev Kierkegaard ikke veien
til en dypere kristendom eller religiøsitet;
tvertimot,—Kierkegaards kritik førte ham
eller var med om at føre ham, ikke blot
bort fra statskirken, men fra selve det
kristelige livssyn.
Kierkegaard var en dypt religiøs natur
som av sin religiøse angst—trods sin
kolossale intelligens—blev drevet ind under
den haarde og ydmyge erkjendelse av det
ældgamle ord: credo quia absurdum som
kanske kan oversættes saaledes: jeg tror
fordi det er over al forstand.
For Kielland var alt det som er over
al forstand, et mørkt fastland som ikke
engang lokket hans nysgjerrighet; han var
et utpræget forstandmenneske,
intellektualist — en ureligiøs natur totalt blottet for
enhver mystik—det uundværligste element
i enhver form av religiøs bevægethet.
Derfor blev Kierkegaard for Kielland—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
