Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
henseender er gjort paa den klassiske
kvar-tetlæst, er den dog—især i rhytmen saa
bevæget—saa overraskende stødvis
bevæget, at man ved den, mer end ellers ved den
store musik maa bede om at faa høre
fortællingen mange gange. Hvad der især
bliver tilbage, er den romance, som
violoncellen introducerer, og som behandles paa
den gamle maade,—omtrent som naar de
varierede motivet, og som indeholder de
største skjønheter. Men jeg tror nok, at
ved nærmere bekjendtskap vilde vi elske
den vanskelige indledning og den overlegne
finale ligesaa høit.
Anderledes med Beethoven. Der kjender
vi veiene; de gaar som forvovne gjetestier
opad de høieste fjelde—ganske brat, men
saa let, at du bæres paa den yderste fine
tone av en quint med fingrene paa hesten
og er oppe over al anden musik i denne
verden og ser med engang udover alle dit
hjertes hemmeligheder og din sjæls sorteste
misgjerninger;—og glæder dig—med en
glæde over elskovens fryd, over al forstand
—med en glæde som ikke kan lignes med
noget andet, fordi den er saa absolut
ensom, den fylder os uden ansvar, uden
forpligtelser, der er ikke børn med den, heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
