Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin tendens saa dypt under
menneskeskildringen at den ikke altid er saa let at
finde; tusen av mennesker har læst
«Familjen paa Oilje» uten at ane at romanen er et
indlæg for kvindeemancipationen; selv
Bjørnson vilde ikke indrømme at han i sin
digtning tok parti og han tok flere gange
tilorde for at hævde sin upartiskhet. Men
Kielland lægger aldrig skjul paa at det han
først og fremst vil med sine bøker, det er at
komme uret og mislige forhold tillivs, i stat,
i kirke, i skole, i handelsmoral, i
samfundsorden; og hvis nogen beskylder ham for
ensidighet eller partiskhet, saa falder det
ham ikke ind at forsvare sig; tvertimot—
han er stolt av det, det er det han er mest
stolt av.—«At være en ærlig tilhænger af
■■—......–––––- , — O c?
nyttepoesien», skriver han til Edv.
Brandes, «det er min stolthed, det maa du
endelig slaa fast, hvis du vil skrive noget om
mig.»
Det var Georg Brandes han fra første
færd av saa hen til som høvdingen, han
meldte sig saa at si ind i hans flok og fandt
sine intimeste litterære venner i Edvard
Brandes og J. P. Jacobsen.
Av norske stormænd var det kun én, han
kom nærmere, — Bjørnson. Forholdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
