Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lærte saa utrolig meget; naar man rives
med en stor aand, slaar man selv gnister,
og jeg kjendte hvorledes jeg udviklede
mig og sugede kraft av den store kjæmpe.»
Denne ydmyge beundring for Bjørnsons
storhet bevarte Kielland hele sit liv; den
kom stadig til orde i mundtlige ytringer
saavelsom i brever, baade til ham og om
ham; han saa paa ham som en der var høit
hævet over ham selv, «altfor langt tilfjelds
for mine balsko».
Men hans beundring var ikke kritikløs,
og Bjørnson stod aldrig skudfri for hans
munterhet, han var saaledes f. x. slet ikke
imponeret av Bjørnsons bibelkritik og
hans «polemik mot kong David».— «–
De kan ikke tænke Dem, hvor besynderlig
det ser ud for mig, naar De slaar Deres
store, stærke dommedagsslag mod porte
og hængsler, der synes mig sprængte og
nedrevne for længe siden. Hvad magt
ligger der–paa theologernes
slægtsregistre? Er det ikke at slaa paa
skaglerne, naar man mener hesten? Hvem gider
stikke sin haand i dette hvepsebøle af
dogmatik og djævelskab! Nei stik din
haand i naglegabene—i de gabende saar,
som denne kristendom har slaaet i de elen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
