Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var færdig med «Garman & Worse», var
han kun middels fornøiet, han fandt at
hans meninger blev altfor meget skjult,
eftersom de «iklædes personer og udvikles
gjennem begivenheder og
karakterudvik-ling»,—tendensen er for svag; «svag—alt
ialt svag—kjære ven!—det skal blive bedre
næste gang». (Til Edv. Brandes.)
«Garman & Worse» blev som bekjendt
en enestaaende succes; Kielland blev
overøst med ros fra alle kanter og løftedes av
kritiken op i høide med vore allerstørste
navne. Dette synes imidlertid ikke at ha
interesseret ham synderlig; ialfald er der i
brevene ingen antydning til henrykkelse,
end sige svimmelhet, av den grund; men
da han fra en ulitterær mand faar bud om
at hans «moralfilosofiske» hensigter med
boken har naad frem til adskillige
menneskehjerter, strømmer han over av
taknem-melighet: «Kjære onkel,» skriver han til
statsraad Lange, «jeg blev saa rørt av dit
brev at jeg næsten var paa graaden. Men
du roser mig altfor meget; jeg har desværre
ikke væltet nogen sten bort, og bogen blev
slet ikke, hvad den skulde og burde blevet.
Thi jeg er—mellem os sagt—lidtieig.
Næste gang skal jeg prøve at slaa drøiere til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
