Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end at rive ned. Dette kom han ofte tilbake
til i sine samtaler; nedrivningsarbeidet stod
for ham som befrielsesverk, det vigtigste,
det nyttigste, det mest paakrævede, og i
mangfoldige tilfælde var der intet at
op-bygge; hvad det gjælder er at rydde
tomten og gjøre utsigten fri. Indignation var
hans muse, og satire hans vaaben.
Kielland var og blev hele sit liv den
samme trofaste tilhænger av nyttepoesien.
Da litt ute i ottiaarene problemdigtningens
prestige alt begyndte at blegne og en
tendens mot subtilere psykologi ogsaa naadde
Norden,—lot han sig ikke forvirre; han
hadde ingensomhelst trang til altid at være
med paa det nyeste og skrev (15 nov. 1884)
spottende til Viggo Drewsen: «–Nu
begynder den glade tid for Dem og de
litterære dansker—tiden til ret at røre
tungen flittigt; til at ævle og ævle om bøger,
og ps—jeg kan pinedød ikke skrive det—
psychologi og farvemættet stil og skarpe
konturer i forgrunden og let henkastede
vinde i baggrunden.» Og sex aar senere, da
de fleste av forfatterne hadde forladt de
gamle stridsfaner, og en ny generation var
vokset op som forkyndte «ny-idealisme»,
dyrket C art pour Vart, eller langt borte fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
