Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rikere utfoldelse av hans egen
eiendomme-lighet, blev ikke liggende som fremmede
legemer i hans fremstilling, men
indsmel-tedes i hans stil til uigjenkjendelighet.
Dette gjælder ogsaa Kierkegaard som han
beundret over alle andre; han lot. sig
befrugte av hans tanker og han lærte av ham
at anvende virkningsfuldt: stilistiske
former; men rent sproglig er der neppe tale om
paavirkning.—i hans klare og enkle prosa
var der ingen plads for Kierkegaards
overlæssede sætninger, indviklede perioder eller
filosofiske jargon. Karakteristisk er hvad
han (1890) skriver til Georg Brandes da
han gjenoptok* sin gamle plan om en
folkeutgave av «Øieblikket.»: «–-Men bogen
maatte indledes og tildels gjennemskrives.
–-Ved at gjennemskrive mener jeg,
at jeg vilde prøve ved streger,
interpunktion og ved varsomme forandringer at gjøre
hans stil—ikke simplere i ond forstand,
men klarere for de mange, som ikke kan
holde aande i en lang periode–»
Blandt sine samtidige digterbrødre i
Norden sætter han ubetinget J. P. Jacobsen
høiest, kun har han alvorlige indvendinger
mot hans stil, indvendinger som er karak-
* Se ovenfor side 115.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
