Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke sin sonde ind i uhumskheten med den
hensynsløshet, hans bøker volder ikke «den
friske smerte» han var saa taknemmelig
over at føle ved læsningen av Strindberg.
Sammenligner man f. ex. «Else» med nogen
av de franske naturalisters skjøgeromaner,
Zolas Nana eller Goncourts Germinie
Lacer-teux eller La Fille Elisa, saa er virkningen
meget forskjellig,—Kielland er saa meget
tammere og mindre indgaaende, snarere
rørende end rystende, og hans lyse stilpræg
—avtryk av hans (oprindelig) lyse sind—,
munterheten, det dickenske humor breder
et formildende slør over skjøgens tragiske
JO o
skjæbne, saa man sitter igjen med
totalindtrykket av at ha læst en yndig snarere end
en uhyggelig bok.
Der er norske forfattere som staar
naturalismen adskillig nærmere end Kielland,
—Garborg og især Amalie Skram.
Kielland bebreider sig stundom selv at
han ikke trænger dypt nok ned, at han er
doven og uduelig til ordentlig arbeide;
oftest taler han jo spøkefuldt om det som
man kalder—«min overfladiskhed», men en
og anden gang er det alvorlig nok og ytrer
sig som smertefuld tvil om hans egen
be-tydelighet; det kommer især frem i et. inte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
