Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
amtmand, men æresspidsborger blev han
aldrig; og i sin digtning har han aldrig bøiet
en linje for at behage et æret publikum,
men har med aldrig svigtende mod latt sin
harme flamme uten avslag.
Det er ikke bare i hans digtning vi møter
denne ranke mandighet, den er et
fremtrædende træk i hele hans livsførelse. Jeg
minder om den maate hvorpaa han forholdt
sig under «Kiellandssaken»; det vilde ikke
ha været mere end menneskelig om han var
blit svimmel og et øieblik hadde mistet
balancen ved at opdage hvilken kolossal
betydning man tilla hans person og hans verk;
men jeg finder intet vidnesbyrd om at saa
var tilfældet; han hverken kror sig eller
beklager sig eller ydmyger sig, hans holdning
er en mandig, næsten ubetinget taushet,
ikke bare offentlig men ogsaa privat, i
brevene, og i omgang med sine venner. Den
eneste han uttaler sig til, er sin onkel Lange
som dengang sat i stortinget og derfor var
hans naturlige raadgiver, og tonen i de
breve hvor det sker, er fuld av stolt værdig-
het: «–-Hvis du taler i sagen, saa
spørg den samlede opposition ligefra
Sverdrup og nedefter,—spørg dem fra mig, hvor
de tror de sad i dette øieblik, hvis vi for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
