Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ord, er den onde samvittighed over at jeg
har det altfor godt—jeg tør ikke kalde det
medlidenhed med andre, thi det er en farlig
vei til selvbehagelighed; jeg kalder det ond
samvittighed, selvbebreidelse eller noget
lignende. Naar jeg da skriver om Else, og
du siger «at forfatteren er ikke i bogen, du
savner den livskraftige løsning, som haabet
giver». Kjære!—forfatteren er i bogen—
han er nærmest at finde i konsul With; hele
det samfundslag, hvortil forfatteren hører,
er der med alle sine løgne, sit hykleri og sin
patenterede haardhjertethed–».
♦ * *
Da Kielland efter et aars forløp opgav
sin avis, dels fordi han blev kjed av det
daglige mas, men især fordi den slet ikke gav
noget levebrød, satte han sig atter ved sit
gamle skrivebord og begyndte paa en ny
roman. En ny vrede hadde hjemsøkt ham.
Han var neppe begyndt at skrive, før han
var saa sint at han skjalv. «Saa onde tider
har her aldrig været,» skriver han til
Bjørnson, «ialfald ikke i mit liv. Men kan du
mindes en saadan haabløs slaphed?»
Det er det nye demokratiske samfund
han vender sin harme mot, slik det artet
sig baade i det offentlige og private liv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
