Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
første følge af demokratiet, ligesom de
rav-galeste fruentimmer er førstegrøden af
emancipationen; men jeg ved ogsaa, at
strømmen i det hele og store vil og maa gaa
den rigtige vei, kun er det vor pligt straks
at møde snigveiene, at vi ikke skal forsinkes
i det uendelige»–(til Georg Brandes,
juli 1890).
Denne dype skuffelse over «liberalismens
fiasko», efterat den var kommet til magten,
var ikke Kielland alene om; det var en
ganske utbredt følelse hos den radikale
intelligens i de aar. Den fik et klart og veltalende
uttryk i et foredrag Irgens-Hansen holdt i
studentersamfundet samtidig med at
Kielland skrev paa sin roman. Han kaldte sit
foredrag «Demokrati eller almue?» og det
kan den dag idag læses som en kommentar
til den dengang endnu uskrevne roman.
Kielland kaldte sin nye bok «Jacob».
Titelen er som tilfældet er med saamange av
hans titler («Arbeidsfolk», «Gift», «Fortuna»,
«Sne») symbolsk, indeholder en
epigrammatisk fortættet sum av bokens indhold
og hensigt. Jacob er ikke navnet paa nogen
av personerne i romanen, men er dog
hovedpersonen; Jacob, den bondefule patriark
som snøt sig til førstefødselsretten ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
