Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
navnet for ham, og han nævnte det
halv-høit i mørket—ligesom i taknemmelighed.
Jacob—var navnet!—Jacob var det navn,
hans søn skulde bære; og han vilde lære ham
at bære det!»
Kielland hadde denne gang ikke gaat til
sit skrivebord med den glæde som i gamle
dage da pennen løp avgaarde «som efter
diktat», han hadde med møie slæpt sig fra
kapitel til kapitel og hadde brukt flere
maa-neder end han før pleiet at bruke uker til at
bli færdig, hadde stadig havt en nedslaaende
fornemmelse av at han ikke kunde mere;
og da han hadde fuldendt første gangs
skrivning, var han alt andet end fornøiet. «—
–Jeg forekommer mig selv som en gj
enganger, hvis ord og vendinger vi alle kj
ender, og hvis historier engang var morsomme,
dengang de var nye; men nu! Kunde jeg
saasandt komme fra det hele paa en
anstændig maade, saa løb jeg min vei. Eller
om det var muligt at opnaa noget, der
kunde ligne et levebrød, uden at man maatte
gjøre sig til hund for det; thi jeg vil dog dø
opreist. Men nu har j eg stellet mig saaledes;
—ja forresten! det er jo ikke noget, daglig
at gaa og grave sig ned i slig modløshed; jeg
har jo aldrig gjort noget ondt, og af natu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
