Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunne vække mig;—og det vil de kanske;*
jeg kan falde i søvn om formiddagen midt
i en vel overveiet sætning i min nye bog—»
Sovesyken kom av hjertet som var svakt
—en mødrene arv; hans puls slog til
stadighet 120 slag i minuttet, og han var knapt
40 aar gammel, før han talte om sit
«oldinge-hjerte». Han var ingen fornuftig patient,
han hadde anlæg til korpulence og burde
holde streng diæt; men det laa ikke for ham;
en og anden gang paala han sig en
carls-baderkur til avmagring, og naar det var
paa det værste, reiste han til Bergen og la
sig ind paa sykehuset hos sin ven overlæge
Klaus Hanssen. Han klaget aldrig, men
saa en tidlig død imøte med den største ro,
skjønt han var ganske blottet for enhver
tro paa nogen fortsættelse. «Det er mig
ikke længer muligt at huske, hvorledes jeg
forestillede mig muligheden af en tilværelse
efter døden—dengang da j eg, som alle andre
«troede» paa en saadan. Nu er det mig
lige-saa umuligt som enhver anden absolut
umulighed; og jeg kan end ikke et øieblik
fastholde den tanke, at det, som er forbi,
alligevel ikke skulde være forbi.» (1894).
* Brevet er skrevet i tiden omkring riksretsdommen.
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
