Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men jeg havde min Pæl i Kjødet, og Gud
være lovet, som tidligt viste mig den. Jeg
vilde ikke gaa den Vei, som baade mine
Venner og — til dig tør jeg nok sige det — mine
Evner anviste mig; jeg følte, hvor
Forfængelighedens Fristelse laa nær et Menneske
udrustet saaledes som jeg; og jeg tør sige, at det
med Guds Hjælp lykkedes mig at undgaa
Faren. Hverken véd mit Ægteskab eller paa
min Embedsbane har jeg nogensinde seet hen
til de Fordringer, en anden i mit Sted muligens
kunde villet stille. Men naar jeg nu — uden
at rose mig selv kan fremlægge mit Liv i dets
Tarvelighed og mangehaande Forsagelse, saa
vil jeg paa samme Tid som jeg takker den
Herre Gud, som har ført mig, ogsaa tilstaa
for dig — mirt kjære Søn! at det ikke altid
har været saa klart for mig, om jeg ogsaa
handlede ret i at være saa strængt paa Post
mod mig selv. Der er i Følelsen af sine egne
Evner noget berettiget, som man kanske ikke
trodser helt ustraffet i Længden. Men netop
derfor gjorde Efterretningen om din Forlovelse
et saa dybt Indtryk paa mig. Thi dersom det
har behaget Gud at finde dig — min Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
