Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom, — fra hin Tid, da Livet var digtet om
til lykkelige Drømme for unge Piger; hvis
Musik var fuld af. Nattergale og Valdhorn, der
i lange Toner løftede Taageslør foran Oberon,
naar han gled gjennem Lundene som en
længselsfuld Melodi, forsvandt og løste sig i blide
Harmonier, dukkede frem igjen og susede bort
som Elskovens Suk i Skovens Kroner.
Under store Lindetrær, som blomstrede
og duftede saaledes som Lindene duftede det
Foraar, da hun indøvede Webers store
Con-cert — der saa hun det Hus, hun havde drømt
om saa tit, at hun viste, hvor Klaveret stod.
Og udenfor under Hyldetrær i Maaneskin sad
de to paa en Bænk, og Postvognen nærmede
sig og kjørte videre, mens hun stod igjen og
viftede med noget langt, som bølgede
lyse-graat med en lavendelblaa Skygge i Folderne.
Naar Postvognen, som var gul, forsvandt i
Skoven, hvor Veien bøiede — hun viste, at
den gik til Weimar —, tog Postillonen
Valdhornet og blæste de deilige Toner, som altid
fyldte hende med lykkeligt Vemod; — han tog
Hornet og blæste —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
