- Project Runeberg -  Sne. /
172

(1886) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gabriele var bleven forundret selv, over at
hun græd; og hun havde da roligere sat sig
hen til Vinduet og tænkt. Foran sig havde
hun det gamle Hus, som Vinden sled i, og
bagenfor steg Fjeldene med Skov, der sortnede
altmere, som hun sad der og tænkte.

Hun tænkte paa den stakkels Fru Jiirges
og begyndte at ane, hvorledes hun maatte være
forpint, og hvorledes Musik — saa lang Tid
savnet kunde overvælde hende saaledes. Men
derfra tænkte hun ogsaa paa det Liv, denne
Kvinde havde levet, paa selve dette Hus og
denne Kreds, som hun nu selv stod i Begreb
med at gaa ind i, paa hele den Aand, som
her formede Livet, som havde formet et Liv
saaledes som Fru Jiirges’s.

Gabriele vilde klamre sig til sin
Kjærlig-hed. Og hun tænkte sig sin Johannes saaledes
som hun havde lært at sætte Pris paa ham —
saa stodig og trofast mellem alle de andre, der
flød hid og did. Hun fik saadan Lyst til at
løbe ned og sætte sig hos ham og tale fuldt
ud med ham om alt det, som fyldte hende.

Men saasnart hun huskede, at Johannes
var i Kontoret med Faderen, stansede Gabrieles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:01:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/alksne/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free