Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Far og du — skulde komme til at forstaa
hinanden,« sagde Johannes.
»Din Far har ikke let for at forstaa
mig og min Udvikling,« svarede Gabriele og
holdt sine Øine roligt fæstede paa sin Forlovede;
»thi unge Kvinder nutildags er noget helt andet,
end de var dengang, han færdedes i Verden.
Der er voxet op en ganske ny Art med andre
Anskuelser, en anden Smag — ja jeg tror
næsten med andre Følelser. Jeg ved saa godt,
at alt dette er Forandringer, som Mændene af
den gamle Skole finder at være den sande
Kvindeligheds Ruin*, og det gjør, at de har
saa vanskeligt for at taale os. Det kan gjøre
os ondt; men det kan ikke være anderledes, —
og igrunden er der vel helleringen af os, som
ønsker det anderledes.«
Johannes havde gjerne villet stanse hende;
thi han viste, at disse Ord bare gjorde ondt
værre. Der lagde sig ogsaa et stramt Smil om
Faderens Mund, idet Gabriele forklarede, at
Verden var ganske . forandret; mens han var
borte og ingenting viste.
sTilgiv — lille Svigerdatter!« — begyndte
han med en Venlighed, som gyste i Fru Jiir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
