Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Baden, Gustav Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
35
Skilderi 1822, Nr. 31). Erindringer ved Prof. L. Engelstofts Udsigt af
Begivenhederne fra Kong Christopher af Baierns Død til Kong Christian I. Kroning, Nr. 96.
97 (hivfr. Kbh. Skild. 1822 Nr. 37). 1836: Say og Nathanson, Nr. 147. 1837:
Geheimestatsminister Ove Mallings vigtigste Levnetsomstændigheder, Nr. 32—35.
(jvfr. Nr. 57). Danmark et lykkeligt Land, Nr. 52 — I den norske Budstik 1823
og 1824 (5te Aargang): Talere og Digtere, upaalidelige Hjemmelsmænd i Historien,
Nr. 1—4 (optr. i Smaa-Afhandl. II. 322—48). Bemærkninger ved de 2 første Dele
af C. M. Falsens Norges Historie, Nr. 5—14. Et mærkeligt Særsyn paa den
nordiske Historics Horizont, Nr. 27—32, (i Smaa Afhandl. II. 188—247). Ydertigere
Beviüs for, at Arveadel er i Norge saa gammel, som dette Riges Historie, Nr 35.
Kong Hakon Hakonsens Charakteristik, Nr. 36—38. Bidrag til Historien om ten sorte
Død, ogsaa Digerdøden kaldet, med Noter af J. C. Berg, Nr. 41—46. En
mærkværdig norsk Rigsdag under Kong Hakon Hakonsen i 1223, Nr. 49—52. Bidrag til
Sædelighedens Historie i Norge, fra Christendommens Indførelse indtil Aar 1380, med
historiske Anmærkninger af J. C. Berg, Nr. 53—58. Forsøg til Berigtigelser i
Historien om de skaanske Provindsers Overgang til Sverrig i Aaret 1332, og Gjenafstaaelse
til Danmark i Aaret 1360 under den norsksvenske Konge Magnus Erikson. Nr. 61—64.
Historisk Undersøgelse om den norske Nationalfarve. Om de i Middelalderens norske
Historie forekommende Ribalder. — I Øst’s Archiv f. Psychologi, Historie
o. s. v.: i 1ste Bd.: Nationalfarve, S. 293—306. Cantsler Niels Kaas, S.
310—13. 3 2det Bd.: Blandede Smaastykker, S. 25—33; 68—77; 129—34.
Bemærkninger ved J. K. Høsts Skrift om Struense og hans Ministerium, S. 193—235
(vfr. S. 210). Om Middelalderens Gæste-Prækener, Disputationer og
Forelæsninger, S. 273—86. Bidrag til Fruentimmerets Kulturhistorie, S. 324—36.
Bidrag til Historien om Prækeners Misbrug, S. 341—50. Z 3die Bd.:
Uldalls private Yttringer om Struensee og hans Ministerium, i et Brev til en
Ven; meddeelt S. 22—21. Om Kokkekunsten, S. 33—47. Aulus Cornelius
Celsus, S. 103—109. Skaaningernes Oprør under Kongerne Waldemar den I. og
hans Søn Knud, S. 129—45, 192—213, 273—87. A. C. Celsus’ Fortale til sit
medicinske Værk; oversat, S. 237—58. Middelalderens Riddere og Røvere, S. 305—- 15.
Kong Svenn Efstrithsens Kirkebod. En Legende, S. 333—55. Medicinske Notitser og
Anekdoter, S. 361—72. I 4de Bd.: Middelalderens (især danske) Riddere og Røvere,
S. 21—46. Fridrich den Eneste ikke hævngjerrig, S. 52—64. Cafimir Lysozynski.
Et Bidrag til Historien om idealistisk Atheisme; af Ch. Fr. Ammon, overs., S.
104—114. Danmarks Forfatning ved Waldemar den II. Død, S. 129—43. Kong
Friedrich d. Stores Regjeringsinstruxion for den unge Hertug Carl til Würtemberg.
Af Fransk overs., S. 167-2773. En literair Anmeldelse (af Clausen: om Catholicism.
og Protestant. Kirkeforfatning, og af Grundtvig: Kirkens Gjenmæle) S. 187—91.
Friedrich den Enestes strænge og retfærdige Retspleje, S. 193—226. Gives der for
det danske Cleresi nogen geistlig Primas? S. 230—44. Friedrich den II. Trøstebrev
til fin Søster, Enkehertuginden af Brunschwig, S. 285—93. Agtelse for
Ejendomsretten, S. 294—96. Om W. F. Engelbreths Skrift: Luthers Forsvar, S. 307—14.
Sjællands Biskop Bagger ikke miskjendt, S. 345—66, (jvfr. Mollers nyt theol. Bibl.
XVI. 170 ff.). I 5te Bd.: Kong Erik Plovpennings Mord og Kong Abels Deel
deri, S. 87—109. Videnskabelige Notiser og Anekdoter, S. 121—25; 171—78;
328—34. Hugo Grotius, S. 139—49. Om Pythagoras’s Forbud mod at æde
Bønner, S. 178—86. Kong Christian den III. og hans Historieskriver Niels Krag,
S. 191—210; 311—28. Diogenes fra Sinope, efter Bayle, S. 273—305. Anmel-
3*
T. F
w
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
