Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredsdorff, Jakob Hornemann - Bregendahl, Albert Philip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
203 (
27; Om WVanskelighederne ved Planternes naturlige Classification, S. 28—18; Om
vore almindelige Sædearters oprindelige Hjem, Udtog af en Afhandling af H. F. Link,
med Anmærkninger, S. 60—72; i 8de Hefte (1836): Er der tilstrækkelig Grund til at
antage, at Nørre-Jylland har været beboet af tvende forskjellige Folkestammer? S. 16—
26; Et Par Ord om Hoveriet, Brudstykke af et Brev til en Bonde, S. 27—35; i
9de Hefte (1837): Anmærkninger til den syntaktiske Deel af Seminariilærer J.
Jensens danske Sproglære; i 10de Hefte (1839): Om Benævnelsen Sønderjylland); i
Barfods Brage og Idun (Om Guldhornsrunernes Oprindelse, i III. 502—16); i Krøyers
Naturhistorisk Tidsskrift (Nogle Udsættelser ved Reichenbachs System, i III. H. 4
og 5); endvidere Bidrag: i Nyt Aftenblad (Determinismen er ikke hinderlig for
Moralitet, 1824, Nr. 25; Om den væsentlige Forskjel mellem I og Jod, 1825, Nr. 4;
Fragmentariske Bemærkninger om Penge og Pengetegn, 1826, Nr. 24; Bemærkninger
ved N. M. Petersens Undersøgelse om hvorvidt den danske Retskrivning bør forbedrese
1826, Nr. 10 og 12, jvfr. S. 110); i Messager frangais du Nord (Notices relatives
à l’histoire de Minéralogie en Dannemarck, jusqu’à la fin du 18me siècle, 1825,
Nr. 48); i Ursins Magazin for Kunstnere og Haandværkere (Steen til
Steentryk, i I. 288; Om nogle lidet brugelige Fremgangsmaader til at
mangfoldiggiøre strevne eller tegnede Sager, sstd. 318—20, 328—29; Bemærkninger over
Steenstrup’s Spørgsmaal, i IV. 342—46, jvfr. ssld. 421—29; Glandstobolt og Acrseniktkiis,
i 2den Række, I. 230—31); i J. N. Høst’s Dannora (Anmeldelse af G.
Forchhammers: Danmarks geognostiske Forhold, i I. 329—39; Om de danske Sproglærer, ssid.
S. 357—61); i Børresens danske Bondeven (Om de danske Finantser, 1839, Nr.
41, jvfr. Berlingske Tid. 1839, Nr. 169); i nyeste Skilderi af Kjøbenhavn (bl.
a.: Hvorledes bør det latinske, italienske, spanske og franske Sprogs Verber inddeles? i
Aarg. 1827, S. 1481—85, jvfr. S. 1512, 1528, 1572; Om Etymologiens Anvendelse
i Retskrivningen, 1828, S. 11—14); i Statsvennen (Orthographiske Bemærkninger
med særdeles Hensyn paa de af Prof. Rask foreslagne Forandringer, 1825, Nr. 50);
i Freja; i Ny Freja (Orthographiske Bemærkninger med Hensyn paa Rast’s
foreslagne Forandringer, 1826, Nr. 17, 18, 37); i Dagen, i Kjøbenhavnsposten
(f. Ex.: Om nogle foregivne Sprogfeil, 1834, Nr. 223); i Kbhvns flyvende
Post (1827: Tydsk i Danmark, Nr. 34; 1828: Til den flyvende Post, Nr. 26, Norsk
eller Dansk, Nr. 38, Om Thomas Kingos Versification, Nr. 48); og i
Vestsjellandske Avis; tildeels under Mærkerne Br., J., 5, 9, 10. og Cimber. — Ueber die
Inschrift auf dem letzt gefundenen goldenen Horne, i Mémoires de la Société Royale
des Antiquaires du Nord. 1836—1839, p. 159—162. — Om de chemiske Atomers
Fordeling i de uorganiske Legemer (Udtog), i Forhandlinger ved de skandinav.
Naturforskeres andet Møde 1840 (Kbh. 1841), S. 318—350. — Recensioner og kritiske
Anmeldelser i Literaturtidenden (f. Ex. 1820 Nr. 6—7, af 3 Skrifter om
Bornholm; 1821 Nr. 31, Estrups Dyrhistorie; s. A. Nr. 51, Rasmussens Reisebeskrivelser;
1828, Nr. 29, Jacobis Retskrivningsregler; 1829, Nr. 36—37; 1831, Nr. 47—18;
1832 Nr. 18—19, 51; 1833 Nr. 31—33; 1835 Nr. 9—10); og i Tidsskr. f. Lit.
og Kritik (III. 392—405). — Til Værket: „Grønlands historiske Mindesmærker“ har
han leveret en Undersøgelse om Brødrene Zenos Reiser i Norden. — (Efter Autogr.).
Bregendahl (Albert Philip), f. d. 17de Decbr. 1771 paa
Herregaarden Oxholm paa Øland, hvor Faderen Jacob Bregendahl
da var Forpagter, siden Ejer af Aarhuus Møller; Moderen Maria
Elisabeth Herzberg. Han deponerede 1790 fra Aarhuus Cathedralstole,
tog 1796 theologisk Attestats; blev 1800 Sognepræst til Skjørping og Fræer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
