- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
8

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fil. Den har altsaa ikke efter din Mening nogen
virkelig Tilværelse?

Hyl. Nei, forekommer det mig.

Fil. Det er altsaa sikkert, at der i Naturen ikke gives
et virkeligt varmt Legeme?

Hyl. Jeg har ikke benægtet, at der er nogen virkelig
Varme i Legemerne. Jeg siger bare, at der ikke findes en
saadan Ting som voldsom, virkelig Varme.

Fil. Men sagde du ikke for en Stund siden, at alle
Varmegrader var lige virkelige, eller hvis der var nogen
Forskjel mellem dem, saa var den høiere Grad mere
utvilsomt virkelig end den lavere.

Hyl. Det er sandt; men det var, fordi jeg ikke
dengang saa, hvor stor Grund der var til at skjelne mellem
dem, noget, jeg nu klart indser. Da nemlig intens Varme
ikke er andet end en egen Art Smertefornemmelse, og
Smerte blot kan føles af et sansende Væsen, kan altsaa
intens Varme ikke i Virkeligheden existere i en materiel
Substans uden Sanser. Men det er ingen Grund til at
paastaa, at en lavere Grad af Varme ikke skulde kunne
findes i en saadan Substans.

Fil. Men hvordan skal man kunne skjelne den Varme,
der er til for en Bevidsthed, fra den, der kan tænkes
tilværende udenfor Bevidstheden?

Hyl. Det er ikke vanskeligt. Du ved, selv den ringeste
Grad af Smerte kan ikke existere uden som en Følelse,
følgelig er enhver Varmegrad, som fremkalder Smerte, blot
til for den Bevidsthed, der føler den som saadan. Men
ingenting tvinger os til at antage det samme om de andre
Varmegrader.

Fil. Var det ikke saa, at du for en Stund siden
hævdede, at intet Væsen uden Sanser kunde føle Behag
ligesaalidt som Smerte?

Hyl. Jo.

Fil. Og kan ikke Varme i en mild tempereret Grad
— saa den ikke foraarsager Smerte — være en behagelig
Fornemmelse?

Hyl. Naa, og hvad saa?

Fil. Deraf følger, at den ikke kan existere udenfor en
Bevidsthed i en fornemmelsesløs Substans eller lignende.

Hyl. Det synes virkelig saa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 30 22:22:57 2017 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/andnatur/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free