Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 17 —
at være det, der giver os den tydeligste Forestilling om
Tingenes virkelige Natur, eller det, de er i sig selv; derfor
er de Farver, som sees i det, mere ægte og virkelige end
de, der ellers sees.
Hyl. Jeg maa virkelig tilstaa, at der er noget i det,
du siger.
Fil. Det er desuden ikke bare muligt, men ogsaa
aldeles sikkert, at der findes Dyr, hvis Øine af Naturen er
skabte til at se de Gjenstande, som paa Grund af sin
Lidenhed er usynlige for os. Hvad siger du om de ubegribelig
smaa Dyr, som sees med bevæbnet Øie, maa vi ikke antage
dem for absolut blinde? Eller hvis de ser, kan det da
tænkes, at dette Syn har nogen anden Bestemmelse end den,
Synet har hos alle andre Dyr, nemlig at beskytte deres
Legeme mod Skade; og hvis det forholder sig saaledes, er
det da ikke indlysende, at de maa kunne se Ting, mindre
end deres egne Legemer, og at dette vil give dem et ganske
andet Billede af de enkelte Gjenstande end det, vore Sanser
modtager1). Selv vore egne Øine viser os ikke altid
Tingene paa samme Maade; enhver ved, at den, der har
Gulsot, ser gult overalt. Er det da ikke høist sandsynligt, at
de Dyr, hvis Øine har en fra vore meget forskjellig
Indretning, og hvis Legemer indeholder saa mange forskjellige
Vædsker, ser andre Farver end vi. Maa vi ikke af alt
dette drage den Slutning, at alle Farver er lige uvirkelige,
og at ingen af dem, vi ser, i Virkeligheden findes i Tingene?
Hyl. Jo.
Fil. Sagen vil være udenfor al Tvil, naar man
betænker, at hvis Farver var virkelige Egenskaber ved
Gjenstandene omkring os, kunde de ikke skifte, uden at der
foregik nogen indre Forandring med Tingene. Men er det
ikke klart af, hvad vi allerede har sagt, at en Tings Farver
enten forandres eller helt forsvinder, naar man ser paa den
med Mikroskop, naar Øiets Vædsker antager en anden Form,
eller ved Forrykning af Afstanden, uden at der under alt
dette er foregaaet nogen virkelig Forandring med Tingen
selv. Ja, selv om alt andet vedbliver at være det samme,
men Gjenstandene skifter Plads, vil de antage andre Farver
for Øiet. Det samme indtræffer, naar man ser en Gjenstand
i sterkere eller svagere Lys. Og du ved jo godt selv, at de
l) Sml. New Theory of Vision, seet. 80—86.
Aand og Natur.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
