- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
22

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 22 -

Hyl. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal kunne hævde
Udstrækningen, men alligevel har jeg meget vanskelig for at
opgive den; jeg ser saa mange underlige Ting følge af en
saadan Indrømmelse.

Fil. Underlige, siger du. Efter de Indrømmelser, du
allerede har gjort, haaber jeg, du ikke vil hefte dig ved en
Ting, fordi om den kan høres underlig ud. Men vilde det
ikke paa den anden Side være høist forunderligt, om en
almindelig Sætning, der gjælder alle andre sanselige
Egenskaber, ikke gjaldt for Udstrækning? Hvis man indrømmer,
at der i en ubevidst Materie ikke kan existere en Forestilling
eller noget lignende, saa følger sikkert deraf, at ingen Form
eller Art af Rumfang, som vi kan forestille os eller paa
nogen Maade tænke os, i Virkeligheden kan findes i
Materien, for ikke at nævne den særlige Vanskelighed, der ligger
i at maatte tænke en materiel Substans forud for og adskilt
fra det Rum, den fylder, som Underlag (substratum) for
Rummet. Lad den sanselige Egenskab være, hvad den vil,
Form, Lyd eller Farve, saa synes de’t mig lige umuligt, at
den skulde findes hos noget, der ikke kan opfatte den.

Hyl. Jeg opgiver foreløbig dette Punkt, idet jeg
forbeholder mig Ret til at tage tilbage, hvad jeg nu har sagt,
i Tilfælde jeg siden skulde finde, at jeg har begaat en
Feilslutning.

Fil. Det er en Ret, jeg ikke vil nægte dig. Nu er vi
færdige med Form og Udstrækning. Lad os derfor gaa
over til Bevægelse. Kan et Legemes Bevægelse paa samme
Tid være meget hurtig og meget langsom?

Hyl. Nei.

Fil. Er ikke et Legemes Bevægelse hurtig i Forhold
til den Tid, det behøver for at gjennemløbe et givet Rum?
Saaledes bevæger et Legeme, der har en Fart af en Mil i
Timen, sig tre Gange hurtigere, end naar det blot gaar en
Mil paa tre Timer.

Hyl. Det er klart.

Fil. Og maales ikke Tiden ved Forestillingernes
Paa-hinandenfølgen i vor Bevidsthed?

Hyl. Jo.

Fil. Og er det ikke muligt, at Forestillingerne skulde
kunne følge efter hverandre dobbelt saa hurtig i din Hjerne
som i min eller i en Aands af en anden Art?

Hyl. Det er meget muligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 30 22:22:57 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/andnatur/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free