Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 26 —
Form uden at bruge Bestemmelserne stor, liden eller noget
andet sanseligt Kjendemærke, være muligt at danne sig en
abstrakt Forestilling om Rum (extension), uden nogen bestemt
(particular) Størrelse, Form eller sanselig Egenskab, saa klart,
at man faar et tydeligt Billede deraf? Matematikerne
behandler Størrelser uden Tanke paa andre sanselige
Egenskaber og anser disse for fuldstændig betydningløse for
Beviset. Men naar man, uden at tage Hensyn til Ordene,
studerer de rene Forestillinger, tror jeg, du vil finde, at
det ikke er rent abstrakte Rumsforestillinger *).
Hyl. Men hvad siger du om den rene Fornuft (intellect) ?
Kan vi ikke danne abtrakte Forestillinger ved Hjælp af den?
Fil. Da jeg slet ikke kan danne abstrakte Forestillinger 2),
er det klart, at de ikke kan skyldes den rene Fornuft, hvad
du nu end mener med dette Udtryk. Desuden synes — for ikke
at gaa nærmere ind paa den rene Fornufts og dens Ideers
Natur — Dyd, Forstand, Gud og lignende — saa meget
sikkert, at sanselige Ting blot kan opfattes af Sanserne eller
forestilles i Fantasien. Former og Rum hører altsaa ikke
til den rene Fornufts Omraade, eftersom de oprindelig
opfattes gjennem Sanserne. Men prøv engang selv, om det
er muligt at have en Forestilling om Form uden Hjælp af
kvantitative Kjendemærker, Begreber eller anskuelige Billeder
idetheletaget, saa skal du selv faa se.
Hyl. Lad mig se — nei, det er umuligt.
Fil. Og kan du tænke dig Muligheden af, at der i
Naturen findes noget, der har i sig to uforsonlige
Modsætninger?
Hyl. Umulig.
Fil. Da det altsaa selv for Bevidstheden er umuligt at
fatte denne absolute Forskjel mellem Forestillingerne om
Rum og Bevægelse og alle andre sanselige Egenskaber, maa
jo det, der gjælder de første, ogsaa gjælde de sidste.
Hyl. Det synes saa.
Fil. Følgelig kan de Grunde, du anførte som slaaende
mod de sekundære Egenskaber, ogsaa bruges mod de
primære. Og er det ikke indlysende, naar man stoler paa
sine Sansers Vidnesbyrd, at alle sanselige Egenskaber hører
r) Sml. Principles of Human Knowledge, seet. Ii8—132.
2) Sml. Principles of Human Knowledge, Introduction, seet. 10—20; New
Theory of Vision seet. 122—126.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
