- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
31

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

_ 3I —

Hyl. Det er ikke i sig selv sanseligt, det er bare dets
Ytringsformer og Egenskaber, der kan iagttages.

Fil. Jeg maa da antage, at det var gjennem fornuftig
Eftertanke, du kom til den Forestilling?

Hyl. Jeg paastaar ikke, at jeg har nogen fyldestgjørende
positiv Forestilling om det. Jeg drager imidlertid den
Slutning, at det er til, da Egenskaber ikke kan antages at
existere uden et bærende Underlag.

Fil. Det synes da, at du blot har en relativ
Forestilling om det, eller at du ikke kan opfatte dette Underlag
uden ved at tænke paa det Forhold, det staar i til de
sanselige Egenskaber.

Hyl. Saa er det.

Fil. Vær da saa snil at forklare mig, hvori det
Forhold bestaar.

Hyl. Er det ikke tydelig nok betegnet ved Ordet
Underlag eller Substans?

Fil. Hvis saa var, da skulde altsaa Ordet Underlag
betegne den Grund, hvorpaa de sanselige Egenskaber eller
Ytringsformer hviler.

Hyl. Ja.

Fil. Og følgelig gjælder det ogsaa for Udstrækningen?

Hyl. Ja.

Fil. Det er altsaa noget, der i sin Natur er helt
forskjelligt fra Udstrækningen.

Hyl. Udstrækningen er blot en egen Ytringsform, og
Materien er Underlaget for disse Ytringsformer. Og er det
da ikke klart, at den Ting, der holdes oppe, er forskjellig
fra det støttende Underlag?

Fil. Noget, der altsaa er forskjelligt fra og tillige
udelukker Udstrækningen, antages paa samme Tid at være
Udstrækningens Underlag.

Hyl. Saa er det.

Fil. Svar mig paa en Ting, Hylas, kan en Gjenstand
foldes ud, uden at besidde Udstrækning? Eller forudsætter
ikke Forestillingen Udfoldning med Nødvendighed
Forestillingen Udstrækning?

Hyl. Jo.

Fil. Det, som du da antager for at danne Underlaget
for noget, maa altsaa selv have en Udstrækning forskjellig
fra Udstrækningen af den Ting, der hviler paa det?

Hyl. Ja.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:14:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/andnatur/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free