- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
36

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 36 -

enten den nu er nøiagtig den samme eller ikke, saa er der
stadig noget, der giver mig Følelsen af Fjernhed.

Fil. Tænk blot lidt efter, gode Hylas, og sig mig saa,
om der er noget mere i det end dette : De Synsforestillinger,
du i Virkeligheden modtager gjennem Øiet, vil, efter hvad
Erfaringen har lært dig, efter en vis Tids Forløb (ifølge den
naturlige Aarsagssammenhæng) blive forenede med visse
andre Forestillinger.

Hyl. Ret beset er det vist ikke noget andet.

Fil. Og er det ikke indlysende, at en blind Mand,
som vi tænker os pludselig fik sit Syn, i Begyndelsen ikke
vilde have nogen Erfaring om de Forestillinger, Synet
giver os.

Hyl. Jo.

Fil. Han vilde altsaa ikke efter din Mening sætte
Forestillingen om Afstand i Forbindelse med sine
Synsindtryk, men antage dem for en ny Række Fornemmelser, der
blot fandtes i hans Hjerne.

Hyl. Unægtelig.

Fil. Men for at sige det endnu tydeligere, er ikke
Afstand en Linie, der trækkes fra Øiet til den Ting,
der sees?

Hyl. Jo.

Fil. Og kan en saadan Linie opfattes gjennem Synet?

Hyl. Nei.

Fil. Følger ikke deraf, at Afstand ikke ligefremt og
umiddelbart opfattes gjennem Synet?

Hyl. Det synes saa.

Fil. Fremdeles, er det din Mening, at Farver er noget,
der er i en vis Afstand?

Hyl. Det maa erkjendes, at de blot existerer indenfor
Bevidstheden.

Fil. Men viser ikke Farven sig for Øiet i Forbindelse
med Udstrækning og Form?

Hyl. Jo.

Fil. Hvorledes kan du da af dine Synsforestillinger
slutte, at Legemer er udenfor Bevidstheden, da du jo
indrømmer, at Farver ikke er det: den ligefremme
Synsfore-stilling er jo den samme i begge Tilfælde?

Hyl. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare.

Fil. Men selv om man indrømmer, at Afstand i
Virkeligheden opfattes umiddelbart af vor Forstand, saa følger dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:14:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/andnatur/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free