Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 39 —
Fasthed eller Varme; thi det er Forestillinger, som Farve og
Form, der udgjør det hele Sanseindtryk, vækker tillive i
Fantasien. Med andre Ord, gjennem hver Sans modtager
vi i strengeste Forstand kun de Indtryk, der var
eiendommelige for den, før Erfaringen sammenblandede dem med de
øvrige Sansefornemmelser. Thi alt andet er aabenbart noget,
der kun bibringes vor Aand gjennem Erfaring, grundet paa
tidligere Indtryk. Men for at vende tilbage til din Lignelse
med Cæsars Billede, saa er det klart, at du, om du
fastholder den, maa anse de virkelige Ting eller levende
Grundlag for vore Forestillinger for noget, der ikke opfattes
gjennem Sanserne, men gjennem en sjælelig Evne, som Fornuft
eller Erindring. Jeg vil derfor gjerne vide, hvilke Grunde
du kan uddrage af Fornuften til Støtte for det, du kalder
de virkelige Tings eller materielle Gjenstandes Tilværelse, eller
om du erindrer at have set dem før, saadan som de er i
sig selv, eller om du har hørt eller læst om nogen, der har
gjort det.
Hyl. Jeg skjønner nok, Filonous, at du vil have mig
lidt til Nar, men derved vil du aldrig overbevise mig.
Fil. Jeg ønsker bare at faa vide af dig, paa hvilken
Maade du er kommen til Kundskab om de materielle Væsener.
Alt det, vi opfatter, opfattes enten umiddelbart eller
middelbart, gjennem Sanserne eller ved Forstand og Eftertanke.
Men da du har udelukket Sansningen, vær da saa snil og
vis mig, hvad Grund du har til at tro paa deres Tilværelse,
eller hvilket Middel du har til at bevise den til min eller
din fulde Forstaaelse.
Hyl. Sandt at sige, Filonous, finder jeg, naar jeg nu
tænker over Sagen, at jeg ikke kan give dig nogen god
Grund for min Tro. Men saa meget synes temmelig klart,
at der idetmindste er en Mulighed for saadanne Tings
Tilværelse ; og saalænge der ikke er noget meningsløst i denne
Antagelse, og du ikke kan give mig gode Grunde for det
modsatte, er jeg bestemt paa at tro som før.
Fil. Hvad siger du? Er du virkelig kommen saa vidt
allerede, at du blot tror paa de ydre Tings Tilværelse, og
at din Tro ikke har noget andet at hvile paa end en vis
Mulighed? Og saa vil du, at jeg skal komme med Grunde
imod den, skjønt Bevisbyrden paaligger den, der hævder
noget. Og desuden er jo dette Punkt, som du nu uden
nogensomhelst Foranledning har foresat dig at ville forsvare,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
