- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
46

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— II —

dertil? Saa uforanderlige er de Love, hvorefter Naturens
usynlige Skaber styrer Verden. Hvor livfuldt og straalende
er ikke Fixstjernernes Lys, og med hvilken ødsel Haand
synes de ikke at være strøet henover hele den azurblaa
Hvælving, men dog vil du, naar du ser gjennem Teleskopet,
faa Øie paa en ny Hærskare af Stjerner, der skjuler sig for
det blotte Øie. Fra vort Standpunkt synes de at sidde nær
sammen og være uendelig smaa, men set paa nærmere Hold
er det uhyre Lyskugler i forskjellig Afstand fra hverandre
langt inde i Rummets Afgrunde. Nu maa du kalde
Fantasien tilhjælp. Dine svage indskrænkede Sanser kan ikke
tænke sig de utallige Verdener hvirvlende rundt de uhyre
Sole i Midten og den uendelig fuldkomne Aand, der i
utallige Former lever i alt. Men hverken vore Sanser eller
vor Fantasi er mægtig nok til at omfatte det grænseløse
Firmament i hele dets straalende Herlighed. Om den
arbeidende Menneskeaand piner og anstrenger sig af yderste
Evne, bliver der alligevel tilbage en umaadelig, ubegribelig
Rest. Og alligevel holdes alle disse uhyre Legemer, der
udgjør denne mægtige Verden, hvor fjernt de end er fra
hverandre, sammen ved en mystisk Mekanisme, en eller
anden guddommelig Kunst og Kraft i en indbyrdes
Afhængighed og Forbund, hvori ogsaa vor Jord, som jeg nær
havde glemt, er indbefattet. Er ikke det hele System
uendeligt, skjønt, herligt over al Beskrivelse og Forestilling?
Hvilken Behandling fortjener da de Filosofer, der vil frakjende
dette ophøiede og skjønne al Virkelighed? Hvordan kan
man vel opretholde Grundsætninger, der leder os til at
anse hele Skabningens synlige Skjønhed for et falskt Skin?
Kan du oprigtig talt vente noget andet, end at disse dine
Tvil vil ansees for simpelthen meningsløse af alle fornuftige
Mennesker?

Hyl. Lad andre mene, hvad de vil; men mig har du
intet at bebreide. Jeg trøster mig bare med, at du er lige
meget Tviler som jeg.

Fil. Hvad det angaar, Hylas, maa du tillade mig at
have en anden Mening.

Hyl. Hvadfornoget? Har du ikke hele Tiden været
enig i Præmisserne, og saa kommer du nu og vægrer dig
ved at anerkjende Konklusionen og overlader det til mig at
forsvare de Paradoxer, som du narrede mig ind paa? Det
er sandelig ikke pent gjort af dig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 30 22:22:57 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/andnatur/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free