Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 49 —
og dernæst lade denne gaa over fra Begrebets til
Virkelighedens Verden?
Hyl. Det kan ikke nægtes, at der er noget i det, du
siger, der kan bruges som en god Støtte for Religionens
Sandheder. Men synes du ikke, at det i høi Grad ligner
en Anskuelse, der hævdes af nogle fremragende moderne
Tænkere*), og gaar ud paa, at man skal se alle Ting
i Gud.
Fil. Jeg vilde meget gjerne lære den Anskuelse at
kjende; forklar den for mig, er du snil.
Hyl. De antager, at Sjælen ikke kan anskue de
legemlige Ting i sig selv, da den jo som ulegemlig ikke kan
forenes med dem; men at den opfatter Tingene gjennem sin
Forening med Guds Væsen, der som aandeligt er rent
intelli-gibelt eller skikket til at være den umiddelbare Gjenstand
for en Aands Tanke. Desuden indeholder det
guddommelige Væsen fuldkomne Egenskaber, overenstemmende med
hver Skabnings Natur, og kan derfor opfattes af Sjælen.
Fil. Jeg forstaar ikke, hvordan vore Forestillinger,
som er helt igjennem passive, kan udgjøre Guds Væsen
eller en Del (eller være lig en Del) deraf; thi Gud er
jo et uforanderligt, udeleligt, rent aktivt Væsen. Og der
er mange flere Vanskeligheder og Indvendinger, der ved
første Øiekast reiser sig mod denne Antagelse, men jeg skal
blot tilføie, at den er udsat for alle de Meningsløsheder,
som hænger ved de almindelige Hypoteser, idet den lader
en skabt Verden existere udenfor en Aands Bevidsthed. Og
desuden har den dette særlige ved sig, at den lader den
materielle Verden være til uden noget Maal. Og hvis det
er en god Grund imod de andre videnskabelige Hypoteser,
at de forudsætter, at Naturen eller den guddommelige
Visdom gjør noget forgjæves eller gjør det paa en kjedelig,
omstændelig Maade, der kunde været udført meget lettere
og hurtigere, hvad skal vi saa tænke om den Hypotese, der
antager, at den hele Verden er skabt uden noget Maal
for Øie?
Hyl. Men er da ikke du ogsaa af den Mening, at vi
’) Han mener naturligvis Malebranche, hvis Seen alt i Gud var et
Forsøg paa at forsone den cartesiske Dualisme i Væren med
Enheden i Sansningen (perception), der formidles al Gud, i hvem
alle Ting aandelig eller ideelt forestilles.
Aand og Natur.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
