- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
52

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— II —

existerer intet sanseligt udenfor Bevidstheden. Men den
Materie, som du fremdeles saa ivrig fremholder, er da vel
noget, der kan erkjendes, noget, der kan udfindes af
Fornuften1) og ikke gjennem Sanserne?

Hyl. Det er min Mening.

Fil. Lad mig da faa vide, gjennem hvilke Slutninger
du er kommen til denne din Tro paa Materien, og hvad
denne Materie er efter din Opfatning nu for Øieblikket.

Hyl. Jeg finder i min Bevidsthed forskjellige
Forestillinger, som jeg ved, jeg ikke selv er Aarsag til, og heller
ikke er de sin egen Aarsag eller istand til at existere for
sig selv, eftersom de helt igjennem er passive og skiftende
Fænomener, der har alt sit Liv i Bevidstheden. Der er
følgelig en Aarsag til dem, forskjellig fra mig og dem, og
denne Aarsag foregiver jeg ikke at vide mere om, end at
den er mine Forestillingers Grund. Og dette er det, jeg
kalder Materie2).

Fil. Sig mig, Hylas, har enhver Ret til at forandre
den almindelig fastslaaede Betydning af et kjendt Ord i
Sproget? Sæt f. Ex., at en Reisende kom og fortalte dig,
at i et vist Land kunde man gaa uskadt gjennem Ilden,
og det saa skulde vise sig, at han med Ordet Ild mente
det samme, som andre kalder Vand. Eller han kom og
forsikrede, at der fandtes Trær, der gik paa to Ben, og
med Trær mente det samme, som andre kalder Mennesker.
Vilde du finde sligt rimeligt?

Hyl. Nei, tvertimod. Almindelig Skik og Brug er
Lovgiver for Sprogbrugen. Og at give Ordene en ny,
affekteret Betydning, er det samme, som at fordærve Sproget og
vil aldrig gjøre noget andet end forhale og mangfoldiggjøre
Trætter, hvor der i Virkeligheden ingen Uenighed er.

Fil. Betegner ikke Materie i Ordets jævne, dagligdags
Betydning en udstrakt, fast, bevægelig, ubevidst, træg Substans ?

Hyl. Jo.

Fil. Og har jeg ikke tydelig nok udviklet, at en
saadan Substans umulig kan være til?3) Men sæt nu, at den

*) Fornuft — det vil sige logisk Ræsonnement.

2) Sml. Principles of Human Knowledge, seet. 51—53.

3) Berkeleys materielle Substans er det samlende Udtryk for alle
udstrakte, faste, bevægelige, ikke-tænkende og passive Forestillinger
eller Fænomener, med et Ord den Bunke Egenskaber, der
almindelig kaldes en «sanselig Ting».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 30 22:22:57 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/andnatur/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free