- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
60

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 6o —

Men alligevel siger jeg dig for anden Gang, at jeg ikke
skammer mig ved min Uvidenhed. Jeg ved ikke, hvad der
menes med dens Existens, eller hvordan den existerer.

Fil. Bliv ved med denne Oprigtighed, gode Hylas, og
sig mig saa alvorlig, om du kan danne dig en klar
Forestilling om Væren i Almindelighed uden at have for Øie
nogen legemlig eller aandelig Ting1), altsaa abstraheret fra
alle individuelle konkrete Fænomener?

Hyl. Stop lidt, lad mig tænke efter — nei, Filonous,
jeg tror ikke, jeg kan det. I første Øieblik forekom det
mig, at jeg havde en eller anden meget subtil og luftig
Forestilling om den rene Væren in abstracto. Men naar jeg
nu nøiere ransager mig selv, finder jeg, at den er rent
forduftet. Jo mere jeg tænker over Sagen, jo stærkere
overbevist er jeg om det kloge i mit Forsæt ikke at give andet
end negative Svar og ikke give mig Udseende af at have
nogensomhelst positiv Viden om eller Forstaaelse af Materien,
dens hvor, hvorledes eller Væren.

Fil. Naar du derfor taler om Materiens Existens, har
du intet bestemt Begreb i Tanken?

Hyl. Absolut intet.

Fil. Sammenhængen er altsaa denne: først kommer du
ifølge din Tro paa en materiel Substans til det Resultat, at
det var de umiddelbart opfattede Ting, der findes udenfor
Bevidstheden, saa var det deres Grundformer (archetypes),
dernæst deres Aarsager, deres Redskaber, ydre Foranledninger
(occasions) og tilslut noget i Almindelighed, det er udlagt
intet. Paa den Maade bliver Materien tilslut det rene intet2).
Hvad siger du, Hylas, er ikke det en korrekt Skildring
af hele din Maade at optræde paa i denne Diskussion?

Hyl. Lad det være som det vil; jeg holder fremdeles
paa, at vor Mangel paa Evne til at forstaa en Ting ikke er
noget Argument mod Tingens Existens3).

Fil. At man af Aarsag, Virkning, Ytringsmaade, visse
Tegn eller Omstændigheder fornuftigvis kan slutte sig til
Tilværelsen af noget, der ikke umiddelbart iagttages, og at
det vilde være meningsløst at tale imod en Tings Tilværelse

’) D. v. s. Forestilling eller Aand
s) Sml. Principles of Human Knowledge, seet. 24, 80.

3) Saa heder det ogsaa hos Sir W. Hamilton i hans Discussions og
Lectures.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 30 22:22:57 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/andnatur/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free