- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
62

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 62 —

give at ville hævde noget, du ved ikke hvad, af en eller
anden hemmelighedsfuld Grund og uden noget Maal for
Øie. Findes der et Sidestykke til en saadan
Fremgangsmaade i nogensomhelst Kunst eller Videnskab eller anden
menneskelig Bedrift? Eller tror du, noget saa aabenbart
grundløst og ufornuftigt vilde kunne fremføres i den
tarveligste Hverdagspassiar? Men du vil kanske alligevel sige,
Materien kan være til, skjønt du hverken ved, hvad der
menes med Materie eller med dens Tilværelse. Det maa man
jo sige er forunderligt, saa meget mere, som det er et
fuldstændig vilkaarligt Paafund, da du ikke af nogensomhelst
virkelig Grund er blevet ledet ind paa den Tankegang; thi
hvis saa er, vil jeg bare bede dig pege paa en eneste Ting
i Naturen, der trænger til at forklares ved Hjælp af Materie.

Hyl. Tingenes Virkelighed kan ikke opretholdes uden
at antage Materiens Existens. Og synes du ikke, det er en
god Grund til at tage det alvorligt med Forsvaret af den?

Fil. Tingenes Virkelighed! Hvilke Ting? De, der
sanses, eller de, der tænkes (intelligible)?

Hyl. De sanselige Ting.

Fil. Min Handske, f. Ex.?

Hyl. Ja, den og hvilkensomhelst anden Ting.

Fil. Men for at fæste Opmærksomheden paa en bestemt
enkel Ting: er det ikke for mig et tilstrækkeligt Bevis for
denne Handskes Tilværelse, at jeg ser, føler og har den paa?
Og om det nu ikke var nok, hvad skulde det saa hjælpe
mig at tro, at en eller anden ukjendt Ting, jeg aldrig har
set eller vil komme til at se, existerer paa en eller anden
hemmelighedsfuld Vis paa et ukjendt Sted eller vel rettest
slet ikke paa noget Sted? Hvordan kan Troen paa det
uhaandgribeliges Existens være et Bevis for, at noget
haandgribeligt existerer? Og hvordan kan det synliges antagne
Virkelighed være noget Bevis for det usynliges Tilværelse,
eller, for at sige det med et Ord, det iagttageliges
(percep-tible) Virkelighed være et Bevis for det uiagttageliges
(im-perceptible) Existens? Kan du forklare dette, skal jeg ikke
anse noget for umuligt for dig.

Hyl. Jeg er jo i det store og hele taget fuldkommen
villig til at erkjende Materiens Existens for høist
usandsynlig, men jeg mener aldeles ikke, at den er noget absolut
umuligt.

Fil. Selv om jeg nu indrømmer, at Materiens Existens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 30 22:22:57 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/andnatur/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free