- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
69

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 69 -

cisme og alle disse latterlige filosofiske Tvil. Hvad er det
dog ikke for en Komik, at en Filosof tviler paa de
sanselige Tings Tilværelse, indtil han lader sig overbevise om
den med det Argument, at Gud ikke kan sige andet end
Sandhedeller naar man paastaar, at vor Viden angaaende
dette Punkt .mangler umiddelbar Sikkerhed og ethvert Bevis! 2)
Jeg kunde lige saa godt tvile om min egen Tilværelse, som
om Tilværelsen af de Ting, jeg faktisk ser og hører.

Hyl. Ikke saa rask paa det, Filonous; du siger, at du
ikke kan forstaa, at de sanselige Ting kan have nogen
Tilværelse udenfor Bevidstheden, var det ikke saa?

Fil. Jo.

Hyl. Sæt nu, at du blev tilintetgjort, kan du da ikke
tænke dig det muligt, at de sanselige Ting alligevel vedblev
at existere?3)

Fil. Jovist kan jeg saa, men da maa de existere i en
anden Bevidsthed. Naar jeg nægter Muligheden af de
sanselige Tings Existens udenfor Bevidstheden, mener jeg ikke
bare min egen Bevidsthed, men al Bevidsthed overhovedet.
Nu er det klart nok, at Tingene findes udenfor min
Bevidsthed, da jo Erfaringen viser, at de er uafhængige af
den4). Der er følgelig en anden Bevidsthed, hvori Tingene
existerer5) i den Tid, hvor jeg ikke opfatter dem, saaledes
som de var før min Fødsel og vil blive efter min Død.
Og da dette gjælder alle endelige, skabte Aander, følger
med Nødvendighed deraf, at der gives en allestedsnærværende
evig Aand, der ved og forstaar alle Ting og stiller dem
frem for vort Syn efter visse Love, den selv har foreskrevet,
og som af os kaldes Naturens Love.

Han sigter sandsynligvis til Descartes.

2) Hvad Locke paastaar. Se Essay, IV, Kap. II.

3) Sml. Principles of Hu?nan Knowledge, seet. 45—48.

4) Dette er Berkeleys Argument for den sanselige Verdens ydre,
virkelige Tilværelse — i den Mening, hvori han opfatter Ordene
ydre og virkelig. Sml. Principles of Human Knowledge, seet. go.

°) Med denne sidste Antagelse staar Berkeley alene i Modsætning til
f. Ex. Hume, Comte og J. Stuart Mill, der betragter de sanselige
Fænomener og deres regelmæssige Fremtræden som Forestillinger,
som en Kjendsgjerning, medens de erkjender sig at være aldeles
uvidende om den absolute Aarsag til denne Regelmæssighed. De
sanselige Tings Grund lægges af Berkeley over i den høieste Aand,
medens Mill kalder den en «stadig Midighed for Sanseindtryk s.
(Se hans Examination of Sir William Hamiltons Philosophy, Kap. 11).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 30 22:22:57 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/andnatur/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free