- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
78

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— II —

til Subjektet1). Jeg benægter derfor, at der gives noget
ubevidst Grundlag for de sanselige Gjenstande og
forsaavidt Tilværelsen af en materiel Substans. Men hvis
der med materiel Substans menes blot en ydre,
haandgribelig Gjenstand, nemlig det, der sees og føles (og den
filosofiske Del af Verden mener ikke mere med Ordet), da
er jeg vissere paa Materiens Existens end du eller nogen
anden Filosof giver Eder ud for at være. Er der noget,
der bringer Menneskeheden i Almindelighed til at vende
sig med Uvilje fra de Meninger, jeg hævder, saa er det den
Misforstaaelse, at jeg skulde benægte de sanselige
Tings-Virkelighed, men da det er dig, som gjør dig skyldig deri,
ikke mig, er følgelig deres Uvilje rettet mod dine, ikke
mod mine Meninger. Jeg vil derfor bare sige, at jeg er lige
vis paa, der gives Legemer eller materielle Substanser
(hvormed jeg mener de Ting, jeg opfatter gjennem mine Sanser),
som paa, at jeg selv er til, og naar det er saa, vil
Menneskehedens store Mængde ikke ofre en Tanke paa alle disse
ukjendte Væseners og filosofiske Snurrepiberiers Skjæbne,
der ligger enkelte Personer saa paa Hjertet.

Hyl. Men hvad siger du saa til følgende: naar altsaa
efter din Mening Menneskene bedømmer Tingene ud fra sine
Sansers Vidnesbyrd, hvordan kan da en Mand svæve i
Vildfarelse, naar han deraf udleder, at Maanen er en jævn,
lysende Flade omtrent en Fod i Diameter, et firkantet Taarn,
set paa Afstand, rundt, eller en Aare, hvis ene Ende sees
nede i Vandet, bøiet?2)

Fil. Han tager ikke Feil, naar han siger, at han
faktisk modtager saadanne Indtryk af Gjenstandene omkring
sig, men naar han derfra slutter videre, kommer han ind
paa Vildfarelsen. Som f. Ex. med Aaren, umiddelbart ser
han, at den er bøiet, og det har han ganske Ret i. Men
hvis han deraf slutter, at den ogsaa vil se bøiet ud, naar
han tager den op af Vandet, eller at han skal føle, at den
er bøiet, saa taget han Feil. Fremdeles, hvis han af det,
han ser i en vis Afstand fra Maanen eller Taarnet slutter,
at han ogsaa paa nærmere Hold vilde faa det samme
Indtryk af Maanen eller Taarnet, saa tager han Feil. Men
hans Feil ligger ikke i, hvad han i Øieblikket og umiddel-

’) Sml. Principles of Human Knowledge, seet. 49.

*) Sml. Alciphron, 4de Samtale, 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 30 22:22:57 2017 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/andnatur/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free