- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
81

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 8i —

end i Forstanden (understanding); der gives altsaa en
Forstand. Men Vilje og Forstand udgjør tilsammen det, der
i Ordets strengeste Betydning kaldes Sjæl eller Aand. Den
mægtige Aarsag, der altsaa fremkalder mine Forestillinger,
er i Ordets strengeste Forstand en Aand.

Hyl. Nu tror du nok, du har gjort Sagen saa temmelig
klar, uden at du har nogen Anelse om, at det, du
fremholder, fører til en ligefrem Selvmodsigelse. Er det ikke
meningsløst at antage, at der findes noget ufuldkomment
hos Gud?

Fil. Vist er det saa.

Hyl. Men at lide ondt vidner om noget ufuldkomment.

Fil. Ja.

Hyl. Hænder det ikke undertiden, at et andet Væsen
foraarsager os Smerte og Ubehag?

Kil. Jo.

Hyl.. Og har du ikke sagt, at dette Væsen er en Aand,
og at denne Aand maa være Gud?

Fil. Jeg tilstaar det.

Hyl. Men du har paastaaet, at alle de Forestillinger,
vi modtager fra Udenverdenen, udstrømmer fra den Aand,
der er alle Forestillingers Kilde. De Forestillinger, som
fremkalder Smerte og Ubehag, er altsaa i Gud, med andre
Ord, Gud lider, det vil sige, der er noget ufuldkomment i
den guddommelige Natur, og det var jo, efter dit eget
Udsagn, meningsløst. Du er altsaa grebet i en ligefrem
Selvmodsigelse.

Fil. At Gud ved eller forstaar alt muligt, og at han
blandt andet ved, hvad Smerte er, ja, kjender enhver Art
Smertefølelse, og hvad det vil sige for hans Skabninger at
lide, derom nærer jeg ingen Tvil. Men jeg protesterer paa
det bestemteste mod den Antagelse, at Gud selv skulde
være Gjenstand for Lidelse, selv om han kjender og
undertiden foraarsager Smerte. Vi, der er indskrænkede og
afhængige Væsener, er modtagelige for visse Sanseindtryk,
der er Virkninger af en Magt udenfor os, og da de
undertiden fremkaldes i os mod vor Vilje, kan de volde Smerte
og Ubehag; men Gud, hvem ingen ydre Magt kan gjøre
Indtryk paa, og ikke opfatter noget gjennem Sanserne,
saaledes som vi, hvis Vilje er absolut og fremkalder alle Ting,
uden at det er muligt at gjøre Modstand, kan aabenbart ikke
være underkastet Lidelser eller smertelige Indtryk, ja neppe

Aand og Natur. 6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:14:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/andnatur/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free