- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
82

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 82 —

være modtagelig for Følelser idetheletaget. Vi er lænket
til et Legeme, det vil sige, vore Sansefornemmelser er
knyttede sammen med legemlige Bevægelser. Ved en Lov i
vor Natur modtager vi hver Gang, der sker en Forandring
i de Dele af Legemet, hvor Nerverne har sit Sæde, et
Sanseindtryk; og dette vort Legeme er, ret betragtet, ikke andet
end et Komplex af Egenskaber eller Forestillinger, der ikke
har nogen Tilværelse udenfor en Bevidsthed, saa denne
Forbindelse af Sanseindtryk og legemlige Bevægelser ikke
betyder mere end Overensstemmelse ifølge Naturens Orden
mellem to Forestillingsrækker, det vil sige to forskjellige
Slags Ting, der begge kan opfattes som middelbare. Men
Gud er en ren Aand, der staar fri for ethvert saadant
Sympatiens eller de naturlige Følelsers Baand. Ingen
legemlige Bevægelser er knyttede til Lyst- eller Ulystfølelserne i
hans Bevidsthed. At vide alt det, der kan vides, er visselig
noget fuldkomment, men at maatte taale, lide eller føle
noget gjennem Sanserne, er en Ufuldkommenhed. Det første
er i Overensstemmelse med Guds Væsen, men ikke det
sidste. Gud baade kjender og har Forestillinger, men hans
Forestillinger bibringes ham ikke gjennem Sanserne, som
vore. Det, at du ikke skjelner her, hvor der er en saa
aabenbar Forskjel, gjør, at du tror, du ser en
Meningsløshed, hvor der ingen er.

Hyl. Men under alt dette har du ikke betænkt, at det
er bevist, at Materiens Masse staar i et bestemt Forhold til
Legemernes Tyngde1). Og hvad kan der siges imod et
Bevis?

Fil. Lad mig se, hvordan du beviser den Ting.

Hyl. Jeg anser det for en fastslaaet Grundsætning, at
et Legemes Bevægelseskraft forholder sig ligefrem
proportionalt til Produktet af Hurtigheden og Massen. Deraf
følger, at naar Hurtigheden hos hvert af Legemerne er lige
stor, forholder Bevægelseskraften sig ligefrem proportionalt
til Massen. Men Erfaringen viser, at alle Legemer (naar
man da ikke tager noget Hensyn til de smaa
Uregelmæssigheder, der følger af Luftfriktionen) falder med samme
Hurtighed, altsaa er Bevægelsen hos de faldende Legemer og
følgelig deres Tyngde, der er denne Bevægelses Grund eller
Aarsag, proportional med Massen, hvilket skulde bevises.

’) Sml. Principles o f Human Knowledge, seet. 50; Sirts, seet. 319.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 30 22:22:57 2017 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/andnatur/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free