- Project Runeberg -  Aand og Natur : tre Samtaler /
94

(1893) [MARC] Author: George Berkeley Translator: Carl Nærup With: John Mourly Vold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Samtale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 94 —

enten man vil beholde det Ord som Navn eller ikke, bliver
Tingenes Væsen, Sandhed og Virkelighed ved at være det
samme. I almindelig Dagligtale kaldes Sansningens Objekter
ikke Forestillinger, men Ting. Kald dem saa fremdeles —
forudsat, at du ikke tillægger dem nogen absolut ydre
Tilværelse —, og jeg skal aldtig trætte med dig om et Ord.
Jeg gaar altsaa med paa, at Skabelsen har været en Skabelse
af Ting, virkelige Ting. Og det staar heller ikke i Strid
med mine Grundsætninger, hvilket fremgaar af det, jeg nu
har sagt, og det vilde staat klart for dig, hvis du ikke
havde glemt, hvad jeg saa ofte har sagt før. Hvad faste
legemlige Substanser derimod angaar, saa vil jeg bare bede
dig vise mig, hvor Moses nævner noget om dem; og skulde
de være omtalt af ham eller en anden inspireret Forfatter,
vilde det alligevel paaligge dig at vise, at Ordene ikke
tages i den almindelige Betydning af Ting, der hører ind
under vore Sansers Omraade, men af Materie eller et ukjendt
Væsen, der har absolut Tilværelse. Først naar du har bevist
dette, kan du begynde at drage Moses’ Autoritet ind i
vor Strid.

Hyl. Det er unyttigt at strides om en Sag, der er saa
klar. Jeg skal bare nøie mig med at henstille det hele til
din Samvittigheds Afgjørelse. Er du ikke overbevist om,
at der er en uforsonlig Strid mellem den mosaiske Beretning
og dine Anskuelser?

Fil. Hvis enhver Mening, der kan lægges ind i det
første Kapitel af Genesis, lige godt forenes med mine
Anskuelser, som med hvilkesomhelst andre, da kan den ikke
siges at staa i nogen særlig Strid med dem. Og da maa
du jo kunne tro som jeg. Alt, hvad du opfatter med
Undtagelse af Aander, er Forestillinger, og Aandernes Tilværelse
nægter jeg ikke. Og heller ikke du vil vel paastaa, at de
er til udenfor Bevidstheden.

Hyl. Vær da saa snil og sig mig en Maade, hvorpaa
Tingen kan opfattes.

Fil. Jeg indbilder mig altsaa, at om jeg havde været
tilstede ved Skabelsesakten, var jeg blevet Vidne til Tingens
Tilblivelse — d. v. s. deres Bliven til for Sanserne — i
samme Orden, som den hellige Forfatter skildrer det. Jeg
har altid troet paa den mosaiske Skabelseshistories Sandhed
og finder ikke nu, at der er sket nogen Forandring i min
Opfattelse af den. Naar Tingene siges at begynde eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:14:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/andnatur/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free