Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Samtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 96 -
Tings Afhængighed af Gud og har følgelig al den gode
Virkning eller Indflydelse, som denne vigtige Troesartikel
kan have i Retning af at gjøre Menneskene ydmyge,
taknemmelige og erkjendtlige mod sin Skaber. Fremdeles vil
der i denne nøgne Opfatning af Tingene ikke findes
Spor af et saadant Begreb som det, du kalder den absolute
Tilværelses Virkelighed. Du kan naturligvis faa istand en
Masse Forvirring med alle disse Ord og paa den Maade
forlænge vor Strid til ingen Nytte. Men jeg vil bare bede
dig om rolig at granske dine egne Tanker og saa sige mig,
om ikke alt sammen blot er en unyttig og uforstaaelig Leg
med Ord.
Hyl. Jeg skal indrømme, at jeg ikke har nogen videre
klar Forestilling om, hvad mine Ord siger. Men hør her:
var det ikke Sået, clt de sanselige Tings Tilværelse bestod i
deres Væren til for Bevidstheden? Og var ikke alle Ting
evig i Guds Bevidsthed? Har de da ikke efter din Mening
været til fra al Evighed? Hvordan kan saa det, der er
evigt, være bleven skabt i Tiden? Kan noget være klarere
eller have bedre Sammenhæng end dette?
Fil. Og er du ikke ogsaa af den Mening, at Gud har
kjendt alle Ting fra Evighed af?
Hyl. Jo.
Fil. Følgelig har de altid havt sin Tilværelse i den
guddommelige Aand?
Hyl- Jeg erkjender det.
Fil. Efter din egen Tilstaaelse er altsaa intet nyt, og
intet begynder at være til for Gud. Vi er altsaa enige i
det Punkt.
Hyl. Hvad skal vi saa med Skabelsen?
Fil. Kan vi ikke forstaa den saaledes, at den blot er
foregaaet med Hensyn til de endelige Aander, saa Tingene
fra vort Standpunkt maa siges at begynde sin Tilværelse
eller blive skabt, naar Gud bød dem at blive synlige for
Fornuftvæsenerne i den Orden og paa den Maade, som han
da fastslog, og som vi nu kalder Naturens Love? Du kan
godt kalde dette en relativ eller hypotetisk Tilværelse. Men
saalænge den giver os det naturligste, rimeligste og mest
skriftrette Billede af den mosaiske Skabelsesberetning,
saalænge den tilfredsstiller de Fordringer, dette store Troesskrift
opstiller, kort sagt, saalænge du ikke kan skaffe nogen
anden Fortolkning eller Mening tilveie, er der ingen Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
