Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Samtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 98 -
selv til at tro, at der er en saadan sterk Strid mellem
Skabelsesteorien og din Mening, skjønt jeg ikke rigtig ved,
hvor jeg skal søge det svage Punkt.
Fil. Hvad vil du, jeg skal gjøre? Har jeg ikke
indrømmet en dobbelt Tingenes Tilstand — en ektypisk eller
naturlig, og en anden ai-ketypisk og evig? Den første blev
til i Tiden, den sidste har existeret fra Evighed i Guds
Bevidsthed1). Er det ikke i god Overensstemmelse med
Teologernes almindelige Anskuelser? Eller fordres der mere
end dette for at forstaa Skabelsen? Men du har en
Anelse om en eller anden særlig Forskjel, skjønt du ikke ved,
hvori den bestaar. For nu ganske at fjerne al mulig Frygt
og Ængstelse skal du bare betænke dette ene Punkt. Enten
er du ikke istand til at forstaa Skabelsen, det samme, hvilken
Hypotese du vælger, og isaafald er der jo ingen Grund til
Klage eller Uvilje mod nogen enkelt Teori i den
Henseende, eller saa er du istand til at forstaa den, og da kan
du lige godt bygge paa mine Grundsætninger, naar det hele
altsaa vedbliver at være lige forstaaeligt som før. Jeg har
hele Tiden givet dig frit Spillerum for al fornuftig
Tænkning og Fantasi. Hvad du end derfor, enten middelbart
eller umiddelbart, opfatter gjennem dine Sanser eller ved
Fornuftslutning ud fra dine Indtryk, og hvadsomhelst du
kan iagttage, tænke dig eller forstaa, vedbliver fremdeles at
være som før. Hvis altsaa det Begreb, du har om Skabelsen
efter andre Hypoteser, er forstaaeligt, saa er det det ogsaa
ifølge min; er det ikke forstaaeligt, saa tror jeg ikke, det
idetheletaget er noget fornuftigt Begreb, og da er der intet
tabt med det. Thi det synes mig fuldkommen klart, at
Antagelsen af Materien, d. v. s. af noget, der er fuldkommen
ukjendt og uforstaaeligt, ikke kan tjene til at gjøre os
nogetsomhelst begribeligt; og jeg haaber derfor, det ikke
behøver at bevises for dig, at hvis Materiens Existens
ikke gjør Skabelsen forstaaelig, saa kan Skabelsens
Ufor-staaelighed ikke være nogen Grund mod Materiens
Ikketilværelse.
Hyl. Jeg faar bekjende, Filonous, at du næsten har
overbevist mig med Hensyn paa Skabelsen.
Fil. Jeg vilde gjerne vide, hvorfor du ikke er helt
overbevist. Du snakker om en Strid mellem den mosaiske
’) Sml. Sir is, seet. 347—349.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
