Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Þing eðr þjóðarmál (Hávamál 114) (Johan Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa deri kan og maa finde noget nævnt, som ingen Mand
turde forsømme; ti naar Kongen vilde have nogen i Tale, burde
jo denne komme tilstede, og naar Kongen havde overdraget nogen
at tale sin Sag eller røgte sit Ærinde, da var jo dette en Pligt,
han med Samvittighedsfuldhed havde at efterkomme. Et støder
mig dog i Ordforbindelsen þjóðans máls, nemlig at der synes
falde en altfor stærk Accent paa máls, til at den Alliteration,
som finder Sted mellem þ i þings og þjóðans, kan findes i fuld
Overensstemmelse med Sætningens Indhold eller der gjøre den
rette Virkning; Skjøndt dette ikke vilde have været tilstrækkeligt
til at vække Mistanke hos mig om, at her var indkommen
en Forvanskning af det oprindelige Udtryk.
Naar jeg alligevel finder Grund til her at antage en saadan
Forvanskning, er jeg derfor foranlediget dertil af andre
Omstændigheder, som tillige have givet mig Anvisning paa, hvad der
sandsynligvis har været det oprindelige Udtryk. Jeg kan nemlig
paavise to Steder, hvor þing ok þjóðarmál, eller á þingi éðr
þjóðarmáli, á þingum éðr þjóðarmálum forefindes som en
Ordforbindelse, der efter den Sammenhæng, hvori Ordene forekomme,
bærer et umiskjendeligt Præg af at have været i almindelig Brug
paa samme Maade og i samme Betydning som þing ok þjóðstefna,
hvor der er Tale om saadanne Sammenkomster, ved hvilke
Folket mødte frem for at man der kunde forhandle om sine
Anliggender eller de Sager, som der skulde finde sin Afgjørelse. I
Diplomatarium Norvegicum 8de Bind Nr. 331 læses der nemlig
følgende: vitnum þet med varum insiglum i þesso opno brefe, þet
mit aldre høyrde þæs gætit at sire Olauer som song i Hobøle, gudh
hans sall haue, æder hans warnet ceder Astridh aa Rise i Oslo
hæradhe æder Ommunder hennar son, gudh þeira sall haue, æder
nokor aa þeira vægnæ logfæstæ æder amagha a þingi æder þiodharmale,
i kirkiudurom æder i ooll æder at half 3 ørtogabol i Tofærudhi.
Fremdeles finder man i Dipl. Norv. 11te Bind Nr. 175
følgende Ord: hafde mer thet aldræ amaghat huarket a þighum
ædher tiodhe mællum. Af disse Breve er det førstnævnte udstedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
